Society for Twin Studies´ retningslinier til fagpersoner om amning af tvillinger

Council of Multiple Birth Organizations of the Internatioanal Society for Twin Studies, har udgivet evidensbaserede retningslinier for sundhedspersonalet om amning af flerlinger. Retningslinierne er familie- og flerlingefokuserede, de er målelige og realistiske i forhold til implementering i eksisterende amningsprogrammer og praksis blandt jordmødre, sundhedspersonale på barselsafdelinger, sundhedsplejersker og andre som arbejder med flerlingefamilier med børn i alderen cirka 0-3 år.

Læs resten

Ting du bør vide om amning

Lige godt halvdelen (45%) af ammende mødre (til enkeltfødte børn) har oplevet problemer med amningen, f.eks. tvivl om der er nok mælk (det oplever 47%), at barnet falder i søvn ved brystet, at barnet vil spise hyppigt m.v. Mange af problemerne skyldes manglende viden, og det hjælper ikke, at vidensmængden hos sundhedspersonalet har vist sig at have direkte sammenhæng med deres personlige ammeerfaring. Her kan du få opdateret din viden.

Læs resten

Når amningen ikke lykkes

Der lægges i dag så stor vægt på, at amningen er det bedste for børn og at man “bør” amme sine børn. Derfor kan man let komme til at føle sig som en mislykket mor, når det ikke lykkes. Men sådan er det selvfølgelig ikke. Det er til dato ikke lykkedes nogen, at dokumentere, at ammende mødre er bedre end mødre, der giver flaske – eller omvendt for den sags skyld!

Læs resten

Vækstkurver

Her finder du de vækstkurver, som læger og sundhedsplejesker i dag støtter sig til, når de skal vurdere spædbørns vækst. Kurverne tager udgangspunkt i talmateriale, som er ca. 30 år gammelt. Dengang var der langt flere børn, der fik flaske end i dag. Det indebærer, at disse vækstkurver ikke passer særlig godt til børn, der ammes.

Det er i dag meget almindeligt, at børn vejer mere end gennemsnit, når de er fra 1-10 måneder. Børn, der ammes fuldt ud, tager typisk meget på i starten, for så at tabe sig igen i 6-8 måneders alderen. Væksten nærmer sig typisk gennemsnittet (jf. kurverne), når børnene begynder at spise andet end brystmælk og når de begynder at kravle og gå, altså bliver mere fysisk aktive.

Vækstkurverne er baseret på danske børn, hvilket også betyder, at man skal passe på med at bruge dem på børn af anden etnisk herkomst, fordi de alt andet lige følger andre vækstkurver.

Når man ser på for tidligt fødtes vægt og højde i forhold til alder, skal man være opmærksom på, at der er forskel på biologisk alder og faktisk alder. Den faktiske alder regnes fra børnenes fødselsdag. Den biologiske alder (også kaldet reguleret alder) regnes fra undfangelsestidspunktet (svarende til den biologiske alder fratrukket det tidsrum børnene er født for tidligt). Det giver et mere reelt billede, hvis man ser på for tidligt fødtes regulerede alder eller måske nøjes med at se på vægt i forhold til højde, og helt se bort fra alder.

Tvillinger (især tveæggede) vokser ikke nødvendigvis samtidig. Hvis de som udgangspunkt er nogenlunde lige store, kan der sagtens være periode, hvor den ene skyder mere i vejret end den anden og således er et par centimeter/skonumre osv. større end den anden. For enæggede sker det ofte, at forskellene kan vende på et senere tidspunkt, således at den, der før var mindst, nu i en periode er størst. For nogle enæggede kan der være tale om store forskelle i deres fødselsvægt som gør, at de trods deres identiske DNA vækstmæssigt er meget forskudte.

Nedenfor kan du finde vækstkurver for hhv. drenge og piger for:

  • Højde/Alder
  • Vægt/Alder
  • Vægt/Højde

Læs resten