Det har længe været en udbredt antagelse i litteraturen, at enæggede tvillinger bl.a. på grund af deres fysiske ligheder udvikler en uhensigtsmæssig gensidig identifikation, som kan hæmme udviklingen af en sund jeg-identitet.

Det hævdes i Komiteen for Sundhedsoplysnings aktuelle pjece om tvillinger, at tvillinger er i risiko for at udvikle en problematisk identitet, hvor de ikke kan adskille sig selv fra hinanden – men har en symbiotisk sammensmeltet identitet.

Enæggede er senere til at genkende sig selv

En del af den dokumentation, der bruges som belæg, for påstanden om at tvillingers identitet kan smelte sammen i en symbiose, har været undersøgelser, som viser, at enæggede tvillinger faktisk er senere end andre børn til at genkende sig selv. Men holder det?

En undersøgelse af selv-genkendelse hos børn, går ud på at man sætter en rød prik på næsen af det lille barn, uden barnet opdager det og derefter lader barnet se sig selv i et spejl. De fleste børn over 2 år række vil ud efter deres egen næse og dermed erkende, at det er dem selv, de ser i spejlet. Yngre børn rækker ikke ud efter deres egen næse, men rækker ud efter næsen i spejlet, og dermed mener man, at de ikke kan genkende deres eget spejlbillede og erkende, at det er dem selv, de ser.

Man har ment, at enæggede tvillingers større vanskeligheder ved at genkende sig selv, skyldes at de har svært ved at adskille sig selv og hinanden – at de er smeltet sammen og ikke forstår og erkender forskel

Når man laver denne næse-prik undersøgelse med enæggede tvillinger, er der forskning, der viser, at enæggede tvillinger først rækker ud efter deres egen næse i 3-4års alderen, indtil da rækker de ud efter spejlet.

Dermed har man ment, at enæggede tvillinger har større vanskeligheder ved at genkende sig selv, og vide hvem de selv er.

Selv-erkendelse og selv-genkendelse er ikke det samme

Spørgsmålet er dog om dette ”spejl-forsøg” hos de enæggede tvillinger reelt afspejler en problematisk symbiotisk og forsinket jeg-udvikling/selv-erkendelse. Eller om der blot er tale om et perceptuelt fænomen, som afspejler, at tvillinger reelt visuelt ligner hinanden….til forveksling.

Enæggede tvillinger er mere vant til at se deres identiske medtvillings ansigt, end de er vant til at se deres eget spejlbillede – og de ligner reelt ofte hinanden så meget, at selv omgivelserne kan have svært ved at kende forskel og gen-kende den ene fra den anden.

Derfor er den mest simple forklaring på, at enæggede tvillinger rækker ud efter spejlbillede, at de ikke er klar over, at de selv har en rød plet på næsen og derfor antager, at det må være deres tvillings næse i spejlet – og de reelt har svære ved at se og kende forskel på deres relativt identiske ansigtstræk.

Det er uvidenskabeligt at bruge tvillingers manglende gen-kendelse af eget spejlbillede som bevis for, at tvillinger skulle have vanskeligere ved at er-kende sig selv som adskilt fra deres medtvilling – og følgelige have en problematisk symbiotisk/sammensmeltet jeg-oplevelse

Ockhams ragekniv – fænomener skal forståes vha. en simpleste forklaring

”Ockhams ragekniv” er et godt videnskabsfilosofisk princip, der siger, at den bedste forklaring på et fænomen, er dén forklaring, der beskriver et fænomen tilstrækkelig præcist uden at inddrage unødigt komplicerende forklaringer.

Med udgangspunkt i dette princip, er det videnskabeligt uhensigtsmæssigt at bruge manglende genkendelse af eget spejlbillede blandt enæggede tvillinger som belæg for, at tvillinger skulle have vanskeligere ved at erkende sig selv som adskilt fra deres medtvilling.

Tvillinger tager måske fejl af sig selv og medtvilling i spejlet – men det behøver ikke at være bevis på, at de har en sammensmeltet oplevelse af ”du og jeg”!

Enæggede ligner hinanden – til forveksling!

På baggrund af de anderledes visuelle opvækstvilkår og erfaringer og enæggede tvillingers identiske udseende, er det forventeligt, at et tvillingebarn, der ikke ved, at det har en rød plet på næsen og ser sit spejlbillede med en rød plet på næsten, antager at det må være medtvillingens næse.

Spejl-tvillingers selv-genkendelse

Hvis man undersøgte forskellen på enæggede tvillinger og spejl-tvillinger, så ville evt. forskelle i deres evne til at genkende sig selv i spejlbillede kunne vidne om, at manglende genkendelse af eget spejlbillede ikke handler om sammensmeltet identitet, men blot om perceptuelle forskelle mellem tvillingebørn og ikke-tvillingebørn.

Hvis det var et identitetsproblem og tvillingerne var symbiotiske/sammensmeltede, så ville man forvente at enæggede og spejl-tvillingers havde samme genkendelsesevne – fordi de som enæggede tvillinger – uanset spejling – ville have samme formodede identitetsproblemer.

Hvis det alene er et spørgsmål om perception, så vil spejl-tvillinger (som har spejlet ansigtstræk og ansigtssymmetri) have større vanskeligheder med at genkende deres eget spejlbillede end almindelige enæggede!

Indtil sådanne undersøgelse foreligger, bør vi holde os til at forklare den eksisterende forskel mellem enkeltfødte børns og enæggede tvillingebørns evne til selvgenkendelse ud fra princippet om ”Ockhams Ragekniv”.