Undfangelse ved hjælp af fertilitetsbehandling er ofte resultat af et længerevarende behandlingsforløb som i sig selv kan have været krævende, udmattende og både fysisk, psykisk og socialt stressende.
Society for Twin Studies´ retningslinier til fagpersoner om amning af tvillinger
Council of Multiple Birth Organizations of the Internatioanal Society for Twin Studies, har udgivet evidensbaserede retningslinier for sundhedspersonalet om amning af flerlinger. Retningslinierne er familie- og flerlingefokuserede, de er målelige og realistiske i forhold til implementering i eksisterende amningsprogrammer og praksis blandt jordmødre, sundhedspersonale på barselsafdelinger, sundhedsplejersker og andre som arbejder med flerlingefamilier med børn i alderen cirka 0-3 år.
Forskelle på større søskende til enlinger og til tvillinger
At bliver storebror/-søster til 2 spædbørn frem for 1 kræver en større tilpasning, og det kan være en vanskeligere situation, at tilpasse sig – både pga. den reducerede tid med mor og far og den større opmærksomhed, som tvillinger ofte vækker.
Mødre taler forskelligt med deres drenge og piger
Dreng/pige tvillinger adskiller sig som tvillingetype ved at børnene møder forskellige kønsrolleforventninger, som kan understøtte tvillingebørnenes udvikling i retning af forskellige interesser, venner og personlige egenskaber.
Er fødselsrækkefølge vigtig?
Et udbredt spørgsmål til og om tvillinger, er “Hvem er født først?”. Fødselsrækkefølge er åbenbart en kilde til information for den, som spørger. Men hvad er det for oplysninger spørgeren får, ved at få svaret? Sociologiske undersøgelser tyder på, at der i forskellige kulturer er knyttet forskellige stereotypiske forestillinger til, hvilke personlige karakteristiska som er knyttet til at være den førstfødte, mellembarn eller sidstfødt. Men det giver jo ikke mening, at få minutter, således som tilfældet er med tvillinger, skulle kunne gøre en forskel! Så hvorfor overhoved spørge? Eller omvendt, hvorfor overhovedet svare?
Stress er normen blandt 87% af tvillingefamilier med 0-4 årige børn
Nyere undersøgelse fra USA har fundet, at tvillingefamiliers stress kan inddeles i i 4 hovedstresskategorier, nemlig 1) Følelsesmæssige efterfødselsreaktioner, 2) Ægteskabelige udfordringer, 3) Økonomiske udfordringer og 4) Omsorgsopgaven.
Ting du bør vide om amning
Lige godt halvdelen (45%) af ammende mødre (til enkeltfødte børn) har oplevet problemer med amningen, f.eks. tvivl om der er nok mælk (det oplever 47%), at barnet falder i søvn ved brystet, at barnet vil spise hyppigt m.v. Mange af problemerne skyldes manglende viden, og det hjælper ikke, at vidensmængden hos sundhedspersonalet har vist sig at have direkte sammenhæng med deres personlige ammeerfaring. Her kan du få opdateret din viden.
Gode råd om håndtering af tvillingeskabet i skole og institution
Der findes ingen internationale retningslinier for tvillinger eller flerlinger i skole eller pasningstilbud/instituion. Sådanne universelle retningslinier ville også have vanskeligt ved at passe på de enkelte landes meget forskellige skolesystemer.
Med udgangspunkt i et review af den samlede forskning på området kan det ikke anbefales, at skoler har en fast politik mht. om tvillinger skal gå i hver sin eller samme klasse.
Forældre og fagfolk bør i stedet være opmærksomme på, at tvillingers indbyrdes relation og deres sociale udviklingsvilkår adskiller sig betydeligt fra “almindelige” søskendes. Hvordan tvillingers indbyrdes dynamik håndteres i institution og skole har stor betydning for, hvordan deres relation får mulighed for at udvikle sig, hvilket har livslange konsekvenser for tvillingerne.
Derfor er et tæt skole-hjem samarbejde vigtigt og følgende gode råd er tænkt som en hjælp til skole- og institutionspersonale i forhold til deres måde at møde tvillinger på. Rådene handler om håndtering af tvillingeskabet vuggestue, børnehave og skole og er derfor mest målrettet tvillinger, der går på samme stue eller i samme klasse.
Rådene bygger på eksisterende psykologiske grundforskning og på den nyeste forskning om betydningen af tvillingeskabet i forbindelse med skolestart (jf. bl.a. min præsentation på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning). Du kan bruge rådene som udgangspunkt for en skole-hjem samtale, om de særlige forhold som bør overvejes i forhold til håndtering af netop dine tvillinger en skole- eller institutionssammenhæng.
En del af rådene kan også bruges som input til andre personer i omgangskredsen, som skal forholde sig til dine tvillinger og deres tvillingeskab.
Læs resten
Hver sin eller samme klasse – hvad ved vi i grunden?
Der findes ingen nyere teoretisk begrundelse eller nogen forskningsmæssig evidens (dvs. videnskabeligt bevis) for, at det er bedst for tvillinger at gå i hver sin klasse. De eksisterende undersøgelse af effekten af adskillelse i hver sin klasse peger på, at tvillinger i indskolingen har større trivsels- og læringsmæssige udfordringer, hvis de går i hver sin klasse, hvilket især gælder enæggede tvillinger, for hvem en enkelt undersøgelser peger på, at den negative effekt af adskillelse tiltager i de første par skoleår.
Tvillingeskabet er socialt befordrende
For første gang nogensinde, har forskere nu forsøgt, at afklare hvordan tvillingeskabet påvirker tvillingernes forhold til andre mennesker.
Hidtidige undersøgelser af tvillingeskabet har primært fokuseret på dets negative effekt på tvillingernes forhold til andre. Man har hidtil ment, at tvillingeskabet kan blive problematisk for tvillingerne, hvis de kommer til at idealisere tvillingeskabet eller identificere sig med deres tvillingeskab, frem for at blive selvstændige og uafhængige individer. Og man har ment, at tvillingeskabet kunne blive for indesluttende, således at det faktisk kunne være vanskeligere for tvillingerne at etablere nære venskaber med andre.
