Et udbredt spørgsmål til og om tvillinger, er “Hvem er født først?”. Fødselsrækkefølge er åbenbart en kilde til information for den, som spørger. Men hvad er det for oplysninger spørgeren får, ved at få svaret? Sociologiske undersøgelser tyder på, at der i forskellige kulturer er knyttet forskellige stereotypiske forestillinger til, hvilke personlige karakteristiska som er knyttet til at være den førstfødte, mellembarn eller sidstfødt. Men det giver jo ikke mening, at få minutter, således som tilfældet er med tvillinger, skulle kunne gøre en forskel! Så hvorfor overhoved spørge? Eller omvendt, hvorfor overhovedet svare?

Undersøgelser peger dog på, at omgivelserne har tendens til at møde tvillinger med delvist steoretype forventninger på baggrund af hvilken rækkefølge, tvillingerne er født i. Førstfødte forventes f.eks. at være klogest, stærkest og mest udadvendt. Stereotyper, der er knyttet til at omtale tvillinger, som storesøster/lillesøster eller storebror/lillebror bør på denne baggrund også overvejes. Der knytter sig nemlig helt bestemte kulturelle forventninger til hhv. at være lille- vs. store-søster/bror. Og disse forventninger kan give utilsigtede skævheder i tvillingernes indbyrdes dynamik og rolle fordeling.

Sådanne forventninger vil kunne blive til selvopfyldende profitier, som også vil kunne være begrænsende for det enkelte barns muligheder for at indtage mange forskellige roller fremfor at være mere fastlåst. Jeg har således mødt tvillinger, som lægger meget vægt på, at der ingen forskel er og kraftigt understreger, at de er lige gamle. Men jeg har også mødt tvillinger, som syntes det var meget afgørende hvem, der var “ældst”. Meget pudsigt har jeg endnu tilgode at møde et tvillingebarn, for hvem det er meget afgørende at være “yngst” eller “mindst”.

At være første- eller andenfødt indeholder således i en eller andenstrækning stereotype forventninger, som kan præge tvillingernes identitetsudvikling. Det kan derfor være værd at overveje, hvordan du vil forholde dig til spørgsmålet om, hvem der er født først. Hvilke konsekvenser vil det have i netop din familie hvis alle ved, hvem af dine tvillingebørn, som er førstefødt? Vil du i det hele taget have, at børnene skal vokse op og møde omgivelsernes forventninger til, hvad det vil sige at være “ældst” og “yngst” eller “førstefødte” og “andenfødt”, eller skal tvillingerne først have det at vide, når de er blevet næsten voksne og deres identitet mere forankret og stabil?

Indenfor tvillingeforskningen er der to lejre. Den ene er fortaler for, at tvillingers fødselsrækkefølge forbliver mors og fars velbevarede hemmelighed, og tvillingerne ført oplyses herom, når de er næsten voksne og har en rimelig fast forståelse af hvem de selv er (deres identitet). Den anden lejr mener, at hemmeligholdelsen bare gør oplysningen om fødselsrækkefølge så meget mere betydningsfuld. Det mest sandsynlige er, at dette afhænger af, hvordan den konkrete familie håndtere at hemmeligholde eller at fortælle det til børnene. Det gælder om at gøre mindst muligt ud af det.

Sjove svarmuligheder til dig, der ikke vil svare på spørgsmålet: “Hvem kom først?”

• “De er præcis lige gamle, for de er jo undfanget samtidig – sådan er det jo med tvillinger”
• “De er ikke noget vi lægge vægt på”
• “Det var dog et interessant spørgsmål, når de nu er tvillinger. Hvad forestiller du dig at sådanne nogle få minutter betyder?”

Og til børnene (så længe de er små):

• I er præcis lige gamle, for I blev lavet præcis samtidig.
• Det er ikke vigtig, hvem der kom først ud.
• Sådan noget tæller vi altså kun i dage. Og I har jo samme fødselsdag.
• Det kan jeg altså ikke lige huske, det hele gik så hurtigt, og da jeg først havde jer to i mine arme, var dét, det eneste jeg kunne tænke på – jeg var bare verdens lykkeligste mor.