Vækstkurver

Her finder du de vækstkurver, som læger og sundhedsplejesker i dag støtter sig til, når de skal vurdere spædbørns vækst. Kurverne tager udgangspunkt i talmateriale, som er ca. 30 år gammelt. Dengang var der langt flere børn, der fik flaske end i dag. Det indebærer, at disse vækstkurver ikke passer særlig godt til børn, der ammes.

Det er i dag meget almindeligt, at børn vejer mere end gennemsnit, når de er fra 1-10 måneder. Børn, der ammes fuldt ud, tager typisk meget på i starten, for så at tabe sig igen i 6-8 måneders alderen. Væksten nærmer sig typisk gennemsnittet (jf. kurverne), når børnene begynder at spise andet end brystmælk og når de begynder at kravle og gå, altså bliver mere fysisk aktive.

Vækstkurverne er baseret på danske børn, hvilket også betyder, at man skal passe på med at bruge dem på børn af anden etnisk herkomst, fordi de alt andet lige følger andre vækstkurver.

Når man ser på for tidligt fødtes vægt og højde i forhold til alder, skal man være opmærksom på, at der er forskel på biologisk alder og faktisk alder. Den faktiske alder regnes fra børnenes fødselsdag. Den biologiske alder (også kaldet reguleret alder) regnes fra undfangelsestidspunktet (svarende til den biologiske alder fratrukket det tidsrum børnene er født for tidligt). Det giver et mere reelt billede, hvis man ser på for tidligt fødtes regulerede alder eller måske nøjes med at se på vægt i forhold til højde, og helt se bort fra alder.

Tvillinger (især tveæggede) vokser ikke nødvendigvis samtidig. Hvis de som udgangspunkt er nogenlunde lige store, kan der sagtens være periode, hvor den ene skyder mere i vejret end den anden og således er et par centimeter/skonumre osv. større end den anden. For enæggede sker det ofte, at forskellene kan vende på et senere tidspunkt, således at den, der før var mindst, nu i en periode er størst. For nogle enæggede kan der være tale om store forskelle i deres fødselsvægt som gør, at de trods deres identiske DNA vækstmæssigt er meget forskudte.

Nedenfor kan du finde vækstkurver for hhv. drenge og piger for:

  • Højde/Alder
  • Vægt/Alder
  • Vægt/Højde

Læs resten

Når amningen ikke lykkes

Der lægges i dag så stor vægt på, at amningen er det bedste for børn og at man “bør” amme sine børn. Derfor kan man let komme til at føle sig som en mislykket mor, når det ikke lykkes. Men sådan er det selvfølgelig ikke. Det er til dato ikke lykkedes nogen, at dokumentere, at ammende mødre er bedre end mødre, der giver flaske – eller omvendt for den sags skyld!

Læs resten

Sådan lægger du to børn til, når du skal dobbeltamme

Her får du en trin for trin beskrivelse af, hvordan du selv kan lægge to børn til, når du skal dobbeltamme.

1) Gør klar: Læg en eller to babysækkestole frem, en babyammepude, evt. en pude til ryggestøtte til dig selv, 1-2 stofbleer samt diverse fornødenheder, som vanddunk, telefon, en bog, fjernbetjening.

2) Læg det ene barn i babysækkestolen.

3) Hent dit andet barn
(Hvis du har en sækkestol på hver side af dig, kan du placere et barn i hver, og sætte dig til rette, før du løfter et barn ad gangen op på ammepuden.

4) Læg det ene barn op på ammepuden uden at lægge det til brystet.

5) Løft det andet barn op på ammepuden og lægge begge børn til brysterne.
Hvis det ene barn ligger trygt, som her på billede, hvor det ikke kan trille ned, kan du bruge begge arme til at løfte det andet barn op med. Når børnene er helt små, kan du lægge dem på en stofble og løfte dem i den.

6) Når du er færdig, kan du lægge det ene barn tilbage på babysækkestolen.

 

God fornøjelse!

 

 

 

Dobbelt eller enkeltamning?

Spædbørn sover og vågner alt efter om de er mætte eller sultne. Eftersom en amning i de første par måneder ofte tager mellem 20 – 40 minutter (længst tid om aftenen) og nyfødte sjældent er vågne i mere end 1½-2 timer adgangen kan enkeltamning virke forstyrrende ind på etablering af en synkron rytme, hvor børnene vågner, sover og spiser samtidig. Læs resten