Spædbørn sover og vågner alt efter om de er mætte eller sultne. Eftersom en amning i de første par måneder ofte tager mellem 20 – 40 minutter (længst tid om aftenen) og nyfødte sjældent er vågne i mere end 1½-2 timer adgangen kan enkeltamning virke forstyrrende ind på etablering af en synkron rytme, hvor børnene vågner, sover og spiser samtidig. Dertil er enkeltamning meget tidskrævende, og det kan være overvældende at få hverdagen til at hænge sammen, med to børn der kører hver sin sove-vågne-spise rytme og hver især skal ammes 8-10 gange i døgnet!

Dobbeltamning er dog ofte stressende: Det kan være et helt cirkusnummer, at få lagt to børn til og bøvse undervejs, især hvis man er alene om det. Dobbeltamning er en hård fysisk og psykisk udfordring i de første ca 2½ måned. Du kan føle dig meget fastlåst, fordi du ikke kan bevæge dig rundt. Når der ligger et barn ved hvert bryst, kan du jo ikke lige kan tage telefonen eller med ét ammende barn på armen hente dig et glas vand. Derudover er det belastende for kroppen at sidde i den samme stilling og dertil bliver du drænet for næring, når du har to børn at amme. Du skal altså sørge for, at passe på dig selv og kny på med fast vilje i de første par måneder.

Udenlandske undersøgelser peger på, at 40% af tvillingemødre oplever amningen som det mest stressfulde tidspunkt på døgnet. Men fortvivl ikke, amningen bliver så meget nemmere, når børnene er blevet bare lidt større.

Som udgangspunkt er det en god idé, at starte med at lære at dobbeltamme mens du er på hospitalet med dine nyfødte. Dog kan man i visse situationer med fordel starter med at amme én ad gangen og siden lære dobbeltamning. Hvis der f.eks. er vanskeligheder med at få børnene til at tage fat, så kan du med fordel enkeltamme indtil børnenes sutteteknik er bedre.

Hvis man dobbeltammer, kan det være en fordel, at det barn som har sværest ved at tage fat og sutte lægges til brystet først. Det omvendte kan også være tilfældet, sådan at det barn, som er bedst til at sutte, aktiverer den såkaldte “nedløbsrefleksen” så mælken begynder at løbe og medtvilling så ikke skal arbejde så længe, før mælken kommer.

Når du har lært at dobbeltamme, så kan du godt vælge at lade nogle af amningerne være enkeltamninger, hvis du f.eks. gerne vil have lidt mere en-til-en kontakt. Andre amninger kan så være dobbeltamninger, hvis du f.eks. ønsker at afkorte ammetiden og spare tid, hvilket især kan være en god idé om natten.

De fleste oplever, at konsekvent dobbeltamning er en effektiv måde at få børnene til at følge en fælles sove-, vågne- og spiserytme. Konsekvent dobbeltamning indebærer, at man så og sige altid ammer begge børn samtidig, også hvis det indebærer at det ene barn evt. skal vækkes.

Vigtigst af alt er dog, at du lytter til dig selv, og gør dét som virker bedst for dig. Nogle tvillingemødre oplever, at det giver mindre stress at holde op med at tilstræbe synkron rytme og de oplever rent faktisk at enkeltamning virker bedst for dem. Husk på, at amningen tager kortere og kortere tid og at der går længere og længere i mellem amningerne jo ældre børnene bliver.

Overorndet set er dobbeltamning er velegnet, når:

• Børnene er gode til at sutte.
• Børnene reagerer positivt på medtvillingens amning (f.eks. ikke lader sig frustrere af pludselig løbende mælk fra en aktiveret nedløbsrefleks eller ikke lader sig distrahere af medtvillingen).
• Du synes, at det fungere eller har tillid til, at det vil komme til at fungere.
  Du ønsker at spare tid.
• Du ønsker at etablere en fælles spise-, sove- og vågnerytme.

Hvordan henholdsvis enkeltamning og dobbeltamning påvirker ammeforløbet, er der i skrivende stund ikke lavet nogle undersøgelser af. Men det er givet, at det er langt mere tids-, ressource- og energikrævende at enkeltamme, man kan jo bare prøve at regne på det: 20-60 minutters amning x 2 børn x 8-10 gange i døgnet, hvilket naturligvis medvirker til at udmatte moderen og dermed teoretisk set virke hæmmende på et godt ammeforløb. Omvendt kan stressen fra dobbeltamning også virke hæmmende.