Om Helle Birkholm-Buch

Tvilling.Info drives af Helle Birkholm-Buch: cand.psych., aut. psykolog, Specialist i Klinisk Psykologi, Børnesagkyndig, selvstændig praktiserende psykolog og tvillingemor. Helene Schwarz Frederiksen: cand.pæd. i pædagogisk psykologi, tvillingefaglig rådgiver, underviser, foredragsholder og tvillingemor. Både Helle og Helene har forsket i tvillinger: Helle er den eneste psykolog i Danmark, som har præsenteret forskning på The International Congres for Twin Research: I 2004 vandt Helle "The Galton Award" på kongressen for verdens hidtil største nationale undersøgelse af kommunale tilbud til flerlingefamilie i 98% af danske kommuner. I 2012 præsenterede Helle et litteraturstudie om betydningen af tvillinger atypiske symmertriske tilknytning - deres indbyrdes tilknytningsmønstre - i forbindelse med skolestart. Helene har i 2019 lavet den største nationale undersøgelse af danske skolers holdninger og praksis i forhold til tvillingers skoleplacering i hhv. hver sin eller samme klasse med deltagelse af knap halvdelen af alle danske skoler. Det er vores personlige oplevelse af mangel på lødig information om tvillingeforholdet og tvillingers udvikling, som er motivationen bag at drive Tvillinger.Info som et videnskabeligt funderet non-profit site baseret på frivilligt arbejde. Helle er til hverdag selvstændig praktiserende psykolog http://birkholm.dk/, hvor hun arbejder med individuel, par- og familieterapi. Spørgsmåls besvares via Tvillinger.Infos Facebook side - så alle får glæde af svaret. Personlig henvendelse kan ske på email.

NYT NYT – Debatforum for dig med tvillinger!

Den 1. juni i år er Tvillinger.Info´s nye debatforum gået i luften – klik på “forum” i menuen og vær med til at sætte debatten igang!

Når man er venter eller har tvillinger er netværk til andre tvillingefamilier utrolig vigtigt. Det giver os mulighed for at spejle os selv i andre i samme situation, fremfor at sammenligne os med forældre til enkeltfødte søskende, som bare har andre betingelser, end vi har. Og det giver os mulighed for at dele erfaringer og gode råd, som faktisk kan bruges til noget, når man har tvillinger!

Læs resten

Tvillinger.Info udvider

Du kan nu kommenterer direkte på artikler på Tvillinger.Info. Det giver mulighed for at diskutere artikler med andre og dele egne erfaringer omkring, hvordan det er at have tvillinger eller at være tvillinger. Eller bare give ros og ris 🙂

Du skal være logget ind som bruger. Ved at logge ind med Facebook, kan du komme i gang med det samme. Kommentarfeltet finder du nederste på siden efter artiklen.

Jeg håber, at du har lyst til at dele af dine egne erfaringer, så artiklerne her på sitet kan få lidt liv og nærvær.

Fælles måltider er svært med små tvillinger

Alle steder hører man, at hele familien bør spise sammen. I mange tvillingefamilier kan det dog være en lidt idealistisk drøm det første års tid.

Realiteten er ofte, at måltiderne bliver ret stressede; når far er på arbejde i løbet af dagen, skal mor fodre to (måske 3) børn samtidig med, at hun selv får spist. For nogle lykkes det, andre må sande, at mor og børn bliver nødt til at spise forskudt af hinanden.

Læs resten

Fagfolk tager fejl af enæggede og tveæggede

Det er ikke altid til at vide, om tvillinger er enæggede eller tveæggede, desværre lader det til, at en del tvillingeforældre fejlinformeres om deres tvilllingers zygocitet. Zygot betyder æg, og zygocitet henviser til om tvillingerne er enæggede (monozygote) eller tveæggede (dizygote).

Læs resten

Tvillingers konflikter i børnegruppen

Tvillinger i samme børnegruppe kan have flere og mere intense konflikter med hinanden end andre jævnaldrende børn har med hinanden. Det kan indebærer, at tvillingernes indbyrdes forhold kan blive problematiseret. Meget afhænger dog af, hvilket syn man har på konflikter samt hvilken forståelse man har for, hvad det vil sige at være tvilling.

Læs resten

De vågner efter 20 minutter, når de sover lur

Spædbørn sover typisk cirka 3 lure i løbet af dagen af ca. 1-1½ times varighed. Men med tvillinger kan man ikke altid være sikker på, at de sover samtidig. Måske er den ene lidt længere om at falde i søvn, og vågner til gengæld lidt tidligere end den anden. Når mange spædbørn samtidig har brug for at blive rokket i barnevognen for at falde i søvn, kan det indebærer, at du får meget lidt tid til dig selv, når de endelig sover.

Hvad gør man så, når tvillingerne stort set kun sover 20 minutter samtidig ud af de måske 90 minutter, som de ligger i barnevognen?

Læs resten

Hvad er en fødselsdepression og hvilke symptomer skal man holde øje med?

Fødselsdepression er en reaktion på det at få børn og blive forældre, som kan forekomme både i graviditeten og efterfødslen. Det handler ikke om almindelig  triste og nedtrykte følelser i nogle timer eller dage eller de almindelige tudeture, som 80% af alle nybagte mødre oplever, og som er normale udsving i følelseslivet. En fødselsdepression er en længerevarende reaktion, som kræver behandling.

Læs resten

To slags tveæggede tvillinger

Tveæggede tvillinger kan have hver sin indre fosterhinde (di-amniotisk) og hver sin ydre fosterhinde (di-chronioisk) eller de  kan have hver sin indre fosterhinde (di-amniotisk) og fælles ydre fosterhinde (mono-chronioisk). Her kan du se en illustration af, hvordan tveæggede tvillinger dannes. Læs resten