En fødselsdepression kan opstå i løbet af graviditeten og forværres i forbindelse med graviditeten eller den kan opstå efter fødslen. Fødselsdepression kan både opstå i forbindelse med de første børn eller i forbindelse med efterfølgende børns fødsel. Fødselsdepression kan ramme både mødre og fædre, men symptomerne kan være forskellige. Her kan du læse mere om fædres typiske symptomer på fødselsdepression.
Kategoriarkiv: Baby
Kommunale tilbud til tvillingefamilier
Denne undersøgelse af flerlingefamiliers forhold i Danmark, som jeg lavede i 2003, er den største af sin art nogensinde og den eneste danske undersøgelse. Jeg præsenterede undersøgelsen på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning i 2004.
Undersøgelsen afdækker kommunale tilbud til flerlingefamilier i Danmark fra flerlingernes fødsel til deres skolestart. Formålet var, at få sat fokus på den meget uensartede støtte og vejledningen af flerlingefamilier, som forekommer.
Alle kommuner i Danmark fik tilsendt et spørgeskema og 91,5% svarede (n = 248). Baggrunden for denne undersøgelse er det voldsomt stigende antal familier, som
får flerlinger samt en manglende specificering af serviceloven i forhold til, hvorvidt kommuner skal hjælpe disse familier – trods at en gennemgang af den eksisterende litteratur peger på, at disse familier er særligt belastede og i særlig risiko samt at tvillingers tidligste udviklingsvilkår følgeligt er særligt sårbare. Læs resten
Mænd kan også få fødselsdepression
Cirka 4-8% af alle nybagte danske fædre får en fødselsdepression – det tilsvarende tal er ca. 10-14% for nybagte mødre. Andelen af mænd, som rammes af fødselsdepression er usikker og nogle undersøgelser peger på at 15% af nybagte fædre har en krisereaktion. Når tallet er usikkert skyldes det, at mænds fødselsdepression er et ret nyt forskningsområde, og der derfor stadig mangler en almen definition heraf. Når det ikke er så lige til, skyldes det, at mændenes symptomer på fødselsdepression kan være anderledes end kvinders symptomer på fødselsdepression og man kan altså ikke bare bruge den hidtidige definition af fødselsdepression, som har været anvendt i forhold til kvinder. Læs resten
Samsovningsmetoden
Der kommer til stadighed flere og flere undersøgelser, som dokumenterer fordelene ved at sove sammen med sine børn. Samsovning fremmer f.eks. kvindens mælkeproduktion, gør natamning lettere og mindsker risikoen for vuggedød.
Sundhedsstyrelsen er ophørt med at fraråde samsovning, efter at det er blevet videnskabeligt afvist, at der skulle være risiko for at børnene bliver mast af deres forældre.
Dertil kan samsovning have en positiv indvirkning på tilknytningen – og nej børn bliver ikke mindre selvstændige af at sove sammen med deres forældre. Trygge børn er selvstændige børn – uanset hvordan trygheden opnåes.
Hvorfor protesterer børn, når de skal sove?
Det er en udbredt antagelse, at de fleste børn protesterer, når de bliver lagt til at sove – også selvom de er trætte. Nogle mener, at det skyldes, at børnene bare ikke vil overgive sig til søvnen eller at barnet endnu ikke har lært at falde i søvn selv. I så fald skulle mennesket være den eneste art, der ikke af sig selv kan finde ud af at sove, når det er træt (overtræthed undtaget).
Læs resten
Sådan bøvser du tvillinger, mens du dobbeltammer
Når du skal bøvse dine tvillinger, mens du dobbeltammer, kan du lade det ene barn blive ved brystet, mens du vender det andet barn om på maven, med hoved ud over ammepuden. Husk at støtte dit spædbarns hoved med hånden, mens du med den anden hånd stryger ham eller hende lette bevægelse opad ryggen. Læs resten
Motorisk udvikling hos tvillinger
Børn er individuelle og deres udvikling foregår derfor i et individuelt tempo. Generelt er drenge senere end piger (4 uger fra fødselen af, hvilket gradvis udvider sig til 2 års forsinkelse i forhold til piger, når de når puberteten).
Hos for tidligt fødte giver det et bedre billede at tale om reguleret alder, dvs. trække det antal uger, de er født for tidligt fra deres faktiske alder for at få deres såkaldte biologiske alder (dvs. fra undfangelsestidspunktet).
Enæggede tvillinger udvikler sig som regel mere jævnbyrdigt end tveæggede, men helt jævnbyrdige er deres udvikling som regel ikke.
Spædbørns sovemønster
Alle menneskers søvn veksler mellem let drømmesøvn (såkaldt REM, “rapid eye movement” søvn) og dyb søvn.
Når man skifter fra dyb søvn til REM søvn, befinder man sig lige under grænsen for at vågne. Man registrer på et underbevidst plan, at alt er, som det hele tiden har været, og er der nye lyde, så er det nu, man meget let vågner ved den mindste forandring. For voksne sker dette skift cirka hvert 90. minut.
Problemet med spædbørns søvn er, at det langt ind i det første leveår følger et anderledes mønster; de veksler nemlig mellem dyb søvn og REM søvn cirka hvert 45. minut.
Fordele og ulemper ved barnevogne vs. kombivogn samt voksipose vs. lifte
Valg af udstyr er i vid udstrækning en smagssag. Jeg vil anbefale dig, at netværke med andre tvillingegravide og erfarne tvillingeforældre, så I kan diskutere de nyeste vognes fordele og ulemper. Her kan du se en erfaren tvillingemors gode råd om valg af barnevogne eller kombivogne samt få lidt tips omkring voksiposer. Læs resten
Nyfødtes sanseapparat og stimulering af to
For bare en generation siden var det nyfødte spædbarn sanseapparat meget undervurderet. Her kan du læse, hvad man i dag ved om det nyfødte spædbarns sanseapparat. Nu du er mor eller far til tvillinger, er det værd at huske på, at stimulering af dine spædbørn handling om alle sanserne, både synet, hørelsen, lugtesansen og følesansen (samt senere smagssansen). Det betyder, at du ikke behøver hele tiden at tænke på, at have øjenkontakt med begge, ofte kompenserer tvillingeforældre, så de har øjenkontakt med det ene barn og kropskontakt med det andet. Læs resten