Ca. 10% af en årgang får kolik. Kolik defineres ved mere end 3 timers gråd dagligt, mere end 3 dage ugentligt i min. 3 uger. Der forskes i øjeblikket i spædbørns gråd på bl.a. Københavns Universitet. Begrebet Kolik stammer fra det græske kolikos, hvilket referer til tyktarmen. Begrebet er derfor egentlig misvisende, for det har intet med tarmfunktionen at gøre. I stedet foreslår Marissa Alvarez, som forsker i spædbørns gråd på Københavns Universitet, at man bør anvende begrebet “vedvarende gråd”.