En gennemgang af den eksisterende litteratur peger på, at sorg processen i forbindelse med at miste et tvillingebarn er særlig kompleks, idet forældrene både skal forholde sig til og engagere sig i deres døende eller døde barn og samtidig skal knyttet sig til og være nærværende og sensitive overfor et lille spædbarn, som har brug for tilgængelige og tilregnelige forældre for at kunne udvikle sig og trives.

En gennemgang af den eksisterende litteratur om at miste et spædbarn og den relativt sparsomme litteratur om at et tvillingespædbarn peger på, at tvillingeforældre står i en særlig situation:

Svært ved at knytte sig til den overlevende
Halvdelen af nybagte tvillingeforældre, som har mistet, har ikke mod på at knytte sig til den overlevende tvilling, fordi de frygter at miste igen. Psykologisk kan det beskrives som en situation, hvor forældrene lukker ned for deres tilknytnings/omsorgssystem og i sådanne tilfælde går det særligt hårdt ud over det overlevende barns trivsel og udvikling, hvor barnet oplever vanskeligheder ved få den kontakt og nærhed, som det har brug for. På et grundlæggende ikke-bevist plan er det selve barnets overlevelse, som er truet, når det oplever at blive følelsesmæssigt afvist af forældrene.

Overoptagede af den overlevende velbefindende
En stor andel af nybagte forældre oplever omvendt, at blive overoptagede af deres overlevende barns tilstand og udvikling og kan i en periode blive overoptagede af barnets helbred og velbefindende. Psykologisk taler man om, at deres tilknytning/omsorgssystem bliver overaktiveret. Forældrenes sensitivitet overfor det overlevende barn er her i en vis udstrækning motiveret af forældrenes egne behov, så spejlingen af barnet og dets signaler kan være mindre i overensstemmelse med de signaler, som barnet reelt sender og mere i overensstemmelse med dét, som forældrene selv har brug for.

Fysisk lighed tvillingerne imellem kan gøre det særlig svært
Tvillingeforældre står således i dilemmaet imellem på den ene side at engagere sig i deres døde barn og beskæftige sig med deres tab og sorg og på den anden side finde overskud til at lære deres overlevende barn at kende og knytte sig til dét. Mennesker der er ramt er sorg er ofte i en tilstand af sorg, som opsluger deres opmærksomhed og nærvær og det gør forældre-barn tilknytningen ekstra vanskelig.

Undersøgelser peger på at fysisk lighed imellem det overlevende barn og det døde kan gøre situationen ekstra vanskelig, måske fordi forældrene i højere grad mindes om det døde barn, hver gang de ser på deres overlevende barn. Nogle kan dog også med tiden finde en form for trøst i, at de i det ene barn kan se, hvordan det andet mon ville have udviklet sig og set ud. Nogle tvillingeforældre rapporterer også om vanskeligheder ved brugen af udtrykket “tvilling A” om den overlevende.

Omgivelserne kan være insensitive overfor deres tab
Et andet forhold som er særligt for tvillingeforældre, der mister er omgivelsernes måde at håndtere det på. Uheldige bemærkninger som f.eks., “vær glad for, at det ikke var dem begge to”, “vær i det mindst glad for, at du har ham/hende, der overlevede”, “godt I ikke nåede at lære ham/hende at kende” huskes i årevis, og opleves som ufølsomt overfor den smerte og sorg, det er at miste et barn.

Når man venter tvillinger får man 2 børn, og man mister ikke “kun” 50%, når man mister det ene. Tvillingeforældre, der har mistet det ene barn, rapporterer desuden om, at omgivelserne kan have vanskeligt ved at forholde sig til situationen, og ved at fokusere for meget på det overlevende barn bagataliserer forældrenes tab. Små ting, som at bruge det døde barns navn samt spørge til minder, forældrene har med det døde barn (f.eks. fra neonatalafdelingen eller graviditeten) kan hjælpe nogle og en del rapporterer at det, at mærke og opleve andres medfølelse og sorg virker som en støtte.

Forældre mister deres status som tvilllingemor/far – tabet bliver usynligt
Forældre knytter sig til deres børn længe inden, børnene bliver født. Der dannes forestillinger håb og drømme om, hvordan livet mon vil blive, når man bliver forældre og når man venter to, er der ofte en følelse af, at man som forældre er noget særligt og det familieliv, som venter vil blive noget særligt, noget unik og anderledes.

At miste et tvilllingebarn indebærer, at man mister alle de forventninger, håb og drømme som man har gjort sig i forhold til at blive forældre – præcis som forældre, der får et barn og mister det, gør. Rollen som tvillingeforældre kan opleves som mistet, og hvor de fleste forventer at blive få mulighed for at blive forældre på et senere tidspunk, så opleves mulighed for at blive forældre til tvilllinger på et senere tidspunkt som ureallistisk og forevigt tabt. Man er selvfølglig altid forældre til sine børn, også når man har mistet dem – men i omverdenens øjne kan statussen, som tvillingeforældre opleves som tabt. “Nu er jeg bare en mor til et barn og ingen kan se, at jeg fik tvillinger”.