Her kan du se, hvor forbavsende meget spædbørn kan på et forbavsende tidligt tidspunkt. Hvornår kan spædbørn f.eks. genkende deres forældre, hvor god er deres hukommelse og hvonår kan de abe efter? Vidste du f.eks. at evnen til at kende forskel på følelsesmæssige udtryk er medfødt og at børn bliver mere urolige af at se deres mor trist end at se hende vred.

Evne til socialt samvær
Det førte halve leveår er barnet evne til social samvær domineret af at være sammen med nogen for samværets skyld alene. Vi er altså sammen om at være sammen og der er endnu ikke brug for legetøj i samværet. Først i 5 – 6 måneders alderen begynder evnen til at være sammen om noget, f.eks. et stykke legetøj, så småt at vokse frem. Barnet udvikler med andre ord langsomt evnen til at dele en en fælles rettet opmærksomhed, i første omgang er det dog ofte den voksne som retter sin opmærksomhed mod dét, som barnet er rettet imod.

Kender forskel på følelsesudtryk
Evnen til at opfatte forskellige følelsesudtryk menes at være medfødt. I alt fald viser blinde børn de samme følelsesudtryk som seende, hvorfor det ikke kan bero på indlæring.

En undersøgelse fra 2001 har vist, at vrede er det følelsesmæssige udtryk, som babyerne er mest optagede af. Tristhed og sorg kan børn slet ikke lide at se på og det er også dét følelsesudtryk, som vækker størst uro hos spædbørn. Jo tiere spædbørn ser deres mors triste ansigtsudtryk, des mere urolige bliver de, til gengæld vænner spædbørn sig til deres mors vrede ansigtsudtryk, i alt fald bliver de efterhånden mindre urolige, når de ser det.

Genkendelse af moderen
Allerede 2-3 dage gammel viser undersøgelser, at barnet genkender sin mors ansigt. Allerede 6 dage gammel kan spædbarnet kende forskel på lugten fra mors mælk og mælk fra en fremmed kvinde. 14 dage gammel er det blevet påvist, at spædbørn kan kende lugten fra moderens armsved og at de foretrækker den frem for en fremmed kvindes. Når barnet er 6 uger gammelt kan man påvise, at det begynder at opleve moderens ansigt, stemme og lugt som nogen, der hører sammen.

Undersøgelser tager historisk set udgangspunkt i mor-barn forholdet. Alt andet lige må det primære dog være hvor meget tid og samvær som barnet har med en given forælder og ikke forælderens køn.

Genkendelse af sprog
Allerede fra før fødslen begynder barnet at lære at genkende de særlige lyde, som dets modersmål kommer til at bestå af. Ved fødslen kan spædbarnet således kende forskel på lydene fra dets ”modersmål” og andre sprog, og det genkender sine forældres stemmer fra første færd.

Hukommelse
For at kunne lære skal man kunne huske. Spædbørn er i stand til at lære og huske en særlig respons (f.eks. at sparke med benet for at få en uro til at bevæge sig) i op til to måneder eller mere (to måneder er dog påvist). Spædbørn er altså i stand til at huske erfaringer over tid. Genkendelse kræver også hukommelse, og allerede 6 uger gammel kan man påvise, at spædbørn kender forskel på vante og uvante mennesker samt vante og uvante oplevelser. Spædbørn viser allerede i denne alder en vis uro ved det uvante.

En anden form for hukommelse er evnen til at holde ting i hukommelsen, f.eks. hvad man fik at spise til frokost, eller hvor man har lagt sin yndlingsbamse. Evnen til at holde en ting i hukommelsen kaldes også “objektkonstans”. Denne evne er ikke så god i de første måneder, dvs. ”ude af syne er også ude af sind”. I 6-8 måneders alderen begynder barnet at lede efter legetøj, der bliver gemt, dvs. at det altså nu demonstrer evnen til at huske det, selvom det er ude af syne.

Imitation
Cirka 2 måneder gamle har spædbørn allerede evnen til at imitere. De kan efterabe forskellige ansigtsudtryk, som f.eks. at række tungen ud. Det meste af tiden er spædbarnet dog ikke oplagt til at demonstrere dette, fordi det enten er for søvnig, sultent, forædt eller andet. Hvis du prøver, at få barnet med på at “række tunge til hinanden”, så vær tålmodig, det kræver en stor en sats at få tungen til at gøre som man vil, når man er 2 måneder gammel, så det kan vare lidt før den titter frem.

Kognitive (intellektuelle) evner
Kognitive evner har med tænkning at gøre. Forsøg viser at 6 måneder gamle spædbørn har en begyndende forståelse for antal.

Spædbørn har også nogle medfødte evner til at forstå matematik (lægge sammen og trække fra, i mindre størrelser, dvs. 2,3,4). Dette påvises, f.eks. ved hjælp af en skærm og 1-2 bamser. Man viser barnet, at begge bamser lægges bag skærmen, fjerner så i hemmelighed den ene og løfter skærmen. Denne situation giver en langt større respons fra barnet, end hvis man løfter skærmen, uden i hemmelighed at have fjernet den ene bamse, og der således ligger de to bamse, som barnet så blive lagt bag skærmen.
Spædbørn forstår også at to ting ikke kan optage den samme fysiske plads samtidig, de har altså en spæd rumlig forståelse.

Medfødt temperament
Der er i dag generel enighed om, at børn fødes med forskelligt temperament. Temperament skal her forstås, som den enkelte persons individuelle måde at forholde sig til sine omgivelser på samt denne persons generelle sindstilstand/humør. Nogle spædbørn er således nemme at gøre tilfredse og andre svære at gøre tilfredse. Sidstenævnte betegnes ofte som “high need babies”, men jeg foretrækker at kalde dem “signalstærke børn”, fordi de er gode til at give stærke signaler om, hvad de har brug for og hvad de er utilfredse med.

Optaget af årsagssammenhænge, som barnet selv har indvirkning på
Allerede i 2-5 måneders alderen er spædbarnet optaget af at kunne ”få ting til at ske”. Hvis man f.eks. binder en snor om et spædbarns ankel og gør snoren til en uro, så vil barnet hurtigt opdage, at det kan bevæge uroen, når det sparker. En af de ting, som barnet allerbedst oplever at kunne have indvirkning på, er ansigtsudtrykket hos andre mennesker, fordi andres ansigtsudtryk ofte er en genspejling af de signaler, som barnet selv sender.

Kender forskel på mennesker og ting
3 måneder gammel kender spædbørn forskel på mennesker og ting. Spædbørn kommunikerer f.eks. mere med mennesker end med ting. I ca. 5 måneders alderen kan spædbørn blive meget urolige og utrygge, hvis man viser dem en film, hvor mennesker bliver brugt til at feje med (altså som en kost), hvorimod den samme uro ikke frembringes, hvis man feje med en kost.

Reflekser og viljesbestemte handlinger
Nyfødte har et neurologisk overlevelsessystem (reflekser), som hjælper dem igennem den første tids hjælpeløshed. Bl.a. griberefleksen: de griber om alt, der rør deres hånd, og sutterefleksen, de drejer hoved efter det der rør deres kind, for at komme til at sutte på det, og sutter automatiske på det de får i munden. Mange spædbørnsreflekser forsvinder efter få måneder. I nogle tilfælde erstattes refleksen af en mere viljesstyret respons, f.eks. er et 5 måneders spædbarns gribebevægelse viljesbestemt og ikke reflektorisk.

Viljesbestemte handlinger kan først blive aktuelle, når forskellige dele af hjernen (det cerebrale cortex) er udviklet nok hertil, f.eks. kan nyfødte ikke græde med vilje, denne evne kommer først efter 2-3 måneder samtidig med spædbarnets interesse for årsagssammenhænge (se ovenfor).