Det kan være svært at være pårørende til forældre, der har mistet et barn, og har de mistet den ene af deres tvillingebørn, byder der sig nogle ekstra dilemmaer. Hvordan forholder man sig i grunden, og hvad kan man gøre for at støtte?

At spørge, kan i sig selv være en måde at vise omsorg på
Enhver sorgproces er unik og det bedste udgangspunkt er altid at være nærværende og fintfølende overfor, hvad den enkelte måtte have brug for. Prøv at lægge alle forventninger om, at sorgen skal have et særligt udtryk eller forløbe på en særlig måde, fra dig.

En del synes, det er svært at vide, hvad man skal sige eller gøre. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, det vigtigste er at prøve at være så autentisk/ægte og ærlig som mulig. Det er f.eks. altid i orden at sige, “jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal sige” eller “jeg er meget i tvivl om, du vil tale om dét eller helst vil være fri” eller “må jeg gerne spørge til din oplevelse, vil du tale om det?”.

At spørge kan i sig selv være en måde at vise omsorg på. Vær derfor aldrig bange for at spørge. Nogle frygter, at det vil være det være for de(n) sørgende at tale om det, men det er jo i grunden ikke op til nogen andre at vurdere. Det er derfor altid en god idé, at spørge hvad der er brug for, i stedet for at prøve at gætte dig til det.

Hvis forældrene ikke ønsker at tale om det, så respekter det, og tilbyd evt. praktisk hjælp i stedet. Fremfor alt så lad være med at lade som ingenting.

Pas på din egen reaktion ikke overskygge samtalen
Pas på at din egen reaktion på det, som forældrene fortæller, ikke kommer til at overskygge forældrenes mulighed for at udtrykke deres sorg – vær medfølende med lad være med at tage over. Det er fint nok at udtrykke sin medfølelse, chok osv., men undlad at lade det være din følelsesmæssige reaktion, som bliver samtalens fokus.

Sorg kan ikke trøstes væk
Prøv også at være opmærksom på dine egne forventninger til den sørgende, og hav tillid til, at den sørgende gør præcis dét, som de har brug for, og at de sørger på præcis den måde, som giver mest mening for dem.

Du behøver ikke at gøre noget andet med deres sorg end at lytte til den og tåle/rumme deres følelser. Ved at gøre dét, tilbyder du at tage del i at bære sorgen sammen med dem i den korte eller længere tid, som du lytter.

Pak alle de god og opmuntrende råd væk – når man sørger har man brug for andres brede skuldre, ikke deres gode råd til at komme videre, for sorg kan ikke trøstes væk.

Tabet og sorgen bliver ikke mindre uanset hvor mange børn man har…
At miste et barn er en traumatisk oplevelse, og hvis man oveni denne sorg samtidig har et spædbarn man skal lære at kende og være forælder for, kan det være en uoverskuelig opgave. Hvordan kan man være lykkelig nybagt forældre, når man samtidig lige har mistet? Det er en splittet, ambivalent og overvældende situation at være i.

Som pårørende er der derfor ekstra brug for praktisk hjælp og følelsesmæssig omsorg, så familien kan få den støtte og ro, der skal til for både at mærke sorgen og deres nyfødte barn. Praktisk hjælp

Undlad at komme med nogen som helst ytringer i retning af, at forældrenes sorg bør være mindre eller deres glæde større, fordi de har et levende barn. Intet kan opveje det tab det er, at miste et barn – uanset hvor mange børn man har eller ikke har.

Professionel hjælp
Forældre der mister tilbydes samtaler med hospitalets psykolog, præst, sundhedspersonale mv. Vær opmærksom på at henvisning fra egen læge til privatpraktiserende psykolog med sygesikringstilskud skal ske inden for det første ½ år efter dødsfaldet. Du har ret til 12 konsultationer med 60% tilskud fra sygesikringen hos en psykologen du selv vælger, så længe vedkommende har overenskomst med Sygesikringen.

Landsforeningen til støtte ved spædbarnsdød opretter grupper for forældre – spørg om mulighederne for at få kontakt til andre tvillingeforældre, der har mistet. Du kan ringe på alle tidspunkter af døgnet 39 61 24 51, se mere på www.spaedbarnsdoed.dk