To forskere fra Queensland University of Technology har undersøgt, hvordan tvillingers venskaber i de tidlige barndomsår adskiller sig fra enlingers venskaber. Undersøgelsen vedrørte 60 tvillingebørn i alderen 5-11år.

Først og fremmest fandt forskerne, at tvillingebørn ikke har et mindre antal venner end enlinger. Men at tvillingebørns venskaber især adskiller sig fra enlingers venskaber, fordi tvillinger ofte deler venner – det gør enlinger ikke.

• 65% af enæggede tvillinger deler venner
• 60% af tveæggede tvillinger af samme køn deler venner
• 25% af tveæggede tvillinger af hver sit køn deler venner

Som det fremgår er enæggede tvillinger den type tvillinger, som er mest tilbøjelig til at dele venner. Faktisk deler 65% af alle de enæggede tvillinger venner og tvillingerne beskriver det selv som forholdsvis uproblematisk.

Tveæggede tvillinger af samme køn er næsten lige så tilbøjelige til at dele venner som de enæggede, men adskiller sig især fra de enæggede ved at have flere konflikter omkring det at dele venner. De tveæggede tvillinger af samme køn stiller flere betingelser (udtrykt f.eks. i ”hvis-så”-sætninger) i forhold til det at dele venner: ”hvis du skal lege med X og mig, så skal jeg også ….:”. Undersøgelsen præsenterer ingen forklaring på denne forskel mellem enæggede og tveæggede af samme køn – men det kan tænkes, at enæggede tvillinger oftere har sammenfaldende ønsker og behov og derfor har lettere ved at blive enige i de sociale samspil med andre.

Dreng/pige tvillinger søger sjældent hinanden i sociale grupper domineret af jævnaldrende. De er derfor ofte hver for sig i f.eks. skolegården, hvor drenge søger andre drenge og piger søger andre piger. Denne type tvilling, er da også den, som er mindst tilbøjelig til at dele venner. Det er kun 25% af dreng/pige tvillingerne, som deler venner. De beskriver selv deres venskab med medtvillingen, som noget der især er relateret til hjemmet – altså i fravær af andre venner.

Endelig fandt undersøgelsen, at der var en lille gruppe af tvillinger (på tværs af ovenstående tvillingetyper), som egentlig ikke kunne beskrives som værende hinandens venner eller som havende et nært forhold. Og for denne gruppe gav det ingen mening, at undersøge om de delte venner, fordi tvillingerne ikke kunne betegnes som værende hinandens venner.

Denne lille gruppe af tvillinger var karakteriseret ved aldrig at lege sammen i skolen, selvom de godt nogen gange kunne lege sammen hjemme og dele legetøj.

Undersøgelsen diskuterer ikke, hvorvidt det er vigtigt eller ej for de 5-11 årige at have egne venner. Størstedelen af tvillingerne af samme køn (dvs. både enæggede og tveæggede af samme køn) tilstræber selv at dele venner, og de bliver tilsyneladende ikke socialt hæmmede af det, for de har ikke færre venner end enkeltfødte børn. Der er således intet, der taler for, at man uden anden grund bør tilstræbe at tvillinger får egne særskilte venskaber, medmindre de selv vælger det.

Som søskende er det unikt for tvillinger, at være hinandens venner i sammenhænge domineret af jævnaldrende. “Almindelige” søskende søger mest deres gensidige venskab i hjemmet og fravælger hinanden, når der er andre jævnaldrende til stede, hvorimod tvillinger både søger venskabet til hinanden i hjemmet og sammen med andre jævnaldrende – især hvis tvillingerne er af samme køn.

Tvillingers sociale udviklingsvilkår i skolen adskiller sig altså afhængig af tvillingetype – og der er størst forskel på enæggede og tveæggede af hvert sit køn, hvor sidstnævnte socialt set i højere grad minder om “almindelige” søskende.