Tvillingers søskendejalousi og millimeterdemokrati

Børn er fra tidligt af meget sensitive overfor enhver opmærksomhed rettet mod deres søskende og reagerer hurtigt, hvis de oplever, at deres søskende får noget, som de gerne selv vil have.

Men der er til dato ikke nogen velunderbygget teoretisk ramme til at forklare og forstå søskendes måder at relatere til hinanden på. Jalousi og rivalisering har traditionelt været opfattet som en primær drivkraft, men herved er prosociale og altruistiske aspekter blevet overset, som en mulig forklaring på tvillingers millimeterdemokrati.

Kampen om ressourcerne

I traditionel freudiansk psykoanalytisk forståelse antages det, at rivaliseringen og jalousi mellem søskende er den primære drivkraft bag deres måde at relatere på. Det afgørende menes at være børnenes oplevelse af at skulle deles om forældrenes opmærksomhed, tid og kærlighed og når mor og far opfattes som kilden til alt det, som er lig med barnets overlevelse: Fysisk nærhed, beskyttelse, varme, omsorg og kærtegn og en følelse af at være elsket, have betydning og værdi, så kan det at skulle deles opleves som en trussel om, at der så vil være ”mindre til mig”.

I denne forståelse har den manglende aldersforskel mellem tvillinger været opfattet som ekstra forstærkende i forhold til tvillingers “kamp om ressourcerne”. Fordi evt. forskelsbehandling ikke kan tilskrives nogen ydre faktorer knyttet til f.eks. særstatus ved at være den ældste eller ved at være den yngste. Dertil har man antaget, at “kampen om ressourcerne” også blev forstærket af det faktum, at tvillinger reelt får mindre en-til-en tid med deres forældre end enkeltfødte søskende.

Tvillinger rivaliserer mindre end enkeltefødte

Undersøgelser viser dog, at tvillinger rivaliserer mindre end pseudo-tvillinger (dvs. børn med max. 18 måneders mellemrum). Den søskendekonstellation, der rivaliserer mindst, er børn født med mere end 5 års mellemrum (når målt på 5-11årige børn), men tvillinger rivaliserer altså ikke mere end enkeltfødte søskende – hvilket burde være tilfældet, hvis teorien om “kampen om ressourcerne” skal forklare søskendes måde at relatere til hinanden på.

Survival of the nurtured – naturlig selektion for altruisme og prosocial adfærd

Menneskets hjerne har udviklet sig under flokdyrsbetingelser og dette indebærer at altruisme og prosocialadfærd indenfor egen flok er stærke motiver for adfærd. Det er ”survival of the nurtured” og ikke ”survival of the fittest”, som er mest beskrivende for, hvad der har styret evolutionen af den menneskelige hjerne. Evner til empati, indlevelse og sammenligning mellem selv og andre har været grundlæggende forudsætninger for at kunne fungere som folkdyr igennem tusinder af år.

Ud fra dette perspektiv må søskendes adfærd overfor hinanden ikke kun være motiveret af egoistisk behovsopfyldelse (få mest og sikre egne ressourcer), sådan som “kampen om ressourcerne” påstulerer. Søskende må nødvendigvis i mindst lige så høj grad være motiveret af flokkens samlede overlevelsesmulighed.

Når en tvilling oplever uretfærdighed rettet imod medtvillingen, men ikke selv oplever en ulempe ved fordelingen af ressourcerne, er det meget tydeligt, at søskende både kan kæmpe for sig selv og for hinanden (flokken).

Tvillingers empati er skyld i millimeterdemokratiet og det har et prosocialt aspekt

Tvillinger oplever ikke kun en “uretfærdighedsfølelse”, som gælder egne ønsker og behov. Deres empati for hinanden gør, at de ofte også er optagethed af medtvillingen og at hvad han/hun får eller ikke får i forhold til mig. Dette kan i vid udstrækning forklare, det milimeterdemokrati, som man kan opleve, at tvillinger kan være optaget af – hvor køkkenvægten hives frem, så alt fra rosiner, fredagsslik og cornflakes kan deles nøjagtigt ned til mindste gram.

Hvis man gav den ene tvilling en betydelig større portion end den anden – ville begge børn meget hurtigt reagerer herpå og reaktionerne ikke kun komme fra det barn, der fik for lidt. Tvillinger kan opleve, at glæden ved selv at få noget eller opnå noget, kan blive næsten overskygget af empatien for medtvillingen, hvis denne ikke opnår eller får det samme – eller i det mindste noget, som af begge opfattes som lige godt.

Det er præcis denne dynamik, der gør, at mange tvillingeforældre forstår, at den bedste måde, at gøre småbørns tvillinger glade på, er ved at behandle dem meget ens og gøre så lidt forskel som muligt – samtidig med at man er opmærksom på at tage hensyn til og tilgodese deres individuelle behov – som de unikke børn, de er. Samme gaver, samme tøj osv., som er “fy, fy” i meget litteratur om tvillinger, er præcis det, der for mange tvillingefamilier, udgør de unikke særhensyn, som netop deres individuelle børn har brug for. Det er vigtigt, at “forskellig fra” ikke bliver mere rigtigt og bedre end “det samme som” i måden at møde tvillinger på – men at der bliver plads til at møde tvillingerne, netop som de er, også hvis det indebærer at “samme som” i nogle år er vejen frem.

Det prosociale motiv i tvillingers millimeterdemokrati og indbyrdes sammenligninger går tabt

Tvillingers måde at relatere til hinanden på, er måske i mindre grad domineret af selv at få nok og i mindst lige så høj grad styret af, at ingen får for lidt. Dette prosociale motiv går lidt tabt, når man konceptualiserer tvillingers optagethed af hvad hinanden får eller ikke får som et spørgsmål om rivalisering, jalousi og uhensigtsmæssige sammenligninger, hvor der kæmpes om ressourcerne.

Vi kan komme til at opfatte deres indbyrdes sammenligninger og optagethed af hvad hinanden får som udtryk for en slags mangelreaktion (fx er dårligt selvværd blevet fremhævet som mulig årsag til, at tvillinger sammenligninger og monitorerer hvad hinanden får og vi prøver så at afvikle den adfærd, som opleves som uhensigtsmæssige og forgæves fylde kærlighed på dem, hver især – fremfor at vi understøtte deres prosociale adfærd overfor hinanden i netop disse situationer!

Der er reelt set meget lidt belæg for, at tvillingers rivalisering er udtryk for, at de følelsesmæssigt opfatter hinanden som rivaler og dermed ser hinanden som en potentiel trussel i forhold til at få egne behov opfyldt. “Rivalisering” er blot en teoretisk ramme, vi har trukket ned over de fænomener, som vi observerer i deres adfærd og som vi bruger til at beskrive f.eks. sammenligninger, milimeterdemokrati og deres knivskarpe retfærdighedssans. Enhver teoretisk forståelse tilbyder afgrænsede måder at handle på – og det er værd at overveje, om vi ikke også her oplever en unødig problematisering af tvillingers indbyrdes forhold.

Få gode råd om at reducere millimeterdemokrati ved at læse artiklen “Sådan reducerer du søskendejalousi”.

Dette indlæg blev udgivet i Børnehavebarn, Ikke kategoriseret, Skolebarn, Tumling og tagget , , , af Helle Birkholm-Buch. Bogmærk permalinket.

Om Helle Birkholm-Buch

Helle er autoriseret psykolog, cand.psych. og har arbejdet med tvillinger og tvillingefamilier siden 2000. Helle har rådgivet > 1500 tvillingefamilier og har undervist skoler og institutioner i tvillingeskabets betydning samt afholdt workshops for tvillingegravide og tvillingeforældre. I 2004 vandt Helle "The Galton Award" på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning for verdens hidtil største nationale undersøgelse af kommunale tilbud til flerlingefamilie. I 2012 præsenterede Helle igen på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning om betydningen af tvillingers indbyrdes tilknytningsmønstre i forbindelse med skolestart - et opgør med den hidtidige forståelse af tvillingers indbyrdes dynamik som en afhængighedsproblematik. Helle er selv mor til tvilinger og det er den personlige oplevelse af mangel på lødig information om tvillingeforholdet og tvillingers udvikling, som er motivationen bag at drive Tvillinger.Info på frivillig non-profit basis. Helle er til hverdag selvstændig praktiserende psykolog http://birkholm.dk/, hvor hun arbejder med individuel, par- og familieterapi. Spørgsmåls besvares via Tvillinger.Infos Facebook side - så alle får glæde af svaret. Personlig henvendelse kan ske på email.