Ting du bør vide om amning

Lige godt halvdelen (45%) af ammende mødre (til enkeltfødte børn) har oplevet problemer med amningen, f.eks. tvivl om der er nok mælk (det oplever 47%), at barnet falder i søvn ved brystet, at barnet vil spise hyppigt m.v. Mange af problemerne skyldes manglende viden, og det hjælper ikke, at vidensmængden hos sundhedspersonalet har vist sig at have direkte sammenhæng med deres personlige ammeerfaring. Her kan du få opdateret din viden.

Etablering af amning:

  • Børn har en søgerefleks, du kan benytte, når du lægger børnene til brystet.
  • Det tager ca. 5 uger at få amningen ordentligt etableret.
  • Mange amninger i døgnet er vigtigt i ammeetableringsfasen, fordi det sætter niveauet af det mælkeproducerende hormon prolactin i vejret:
  • Jo mere barnet ammer, des mere prolactin udskilles og des mere mælk dannes der.
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ammer fuldt ud i 6 måneder. Men alt fra 0-34 ugers fuld amning er ikke unormalt (enkelte kan amme fuldt ud i omkring et år).

Mængde:

  • Mængden af modermælk tilpasser sig det enkelte barns behov (også når der er to spædbørn!)
  • Kun 1-2 ud af 10.000 kvinder har ikke mælk nok (jf. WHO), svarende til ca. 5 kvinder i Danmark årligt, alligevel tror 40 ud af 100 kvinder ikke på, at de har mælk nok!
  • Den første mælk er tynd og slukker tørsten, den sidste mælk er tyk og mætter.
  • Brystbørn kan ikke få for meget. Det kan kun lade sig gøre med flaske.
  • En tvillingemor, der ammer 6 måneder gamle tvillinger fuldt ud producere mellem 0,8 – 2,2 liter mælk per bryst per døgn!
  • En trillingemor, der ammer 2,5 måneder gamle trillinger fuldt ud producerer ca. 3 liter mælk per bryst per barn.

Mælkeproduktionen:

  • Mælkeproduktionen har intet med brysternes størrelse at gøre.
  • Fri amning (dvs. efter lystprincippet) stimulere mælkeproduktionen mere end amning efter et skema.
  • Natamninger stimulerer mælkeproduktionen.
  • Usikkerhed og stress kan hindre frigørelsen af hormonet oxytocin og dermed hæmme nedløbsrefleksen af mælk.
  • Tobaksrygning nedsætter mængden af prolactin, hormonet der stimulerer mælkedannelse, og derfor kan rygning virke lactationshæmmende.

Tilskud/modermælkserstatning:

  • Der er altid næring nok i modermælk og modermælk indeholder antistoffer mod sygdomme. Ud over at forebygge allergi, forebygger det også visse former for sukkersyge og kræft m.m. samt visse former for brystkræft hos moderen
  • Usikkerhed er den primære årsag til, at mødre begynder at give tilskud.
  • Hvis det nyfødte barn skal have tilskud, er det bedre at give det med kop, ske eller sugerør end med flaske.
  • Hvis du giver dit barn tilskud af flaske, fordi du er usikker på, om det får nok, så er der 5 gange større sandsynlighed for at amningen stopper inden barnet bliver 4 måneder.
  • Børn sutter ikke på samme måde, når de sutter på bryst og flaske og de kan i ammeetableringsfasen blive forvirrede.
Dette indlæg blev udgivet i Baby og tagget , , , , af Helle Birkholm-Buch. Bogmærk permalinket.

Om Helle Birkholm-Buch

Helle er autoriseret psykolog, cand.psych. og har arbejdet med tvillinger og tvillingefamilier siden 2000. Hun har vundet The Galton Award på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning i 2004 for sin nationale undersøgelse af kommunale tilbud til flerlingefamilie. I 2012 har Helle holdt oplæg om betydningen af tvillingers indbyrdes forhold i forbindelse med skolestart på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning. Dertil er Helle selv mor til tvilinger. Helle har psykologklinikken http://www.Familie-Terapi.info i København, hvor hun arbejder med individuel, par- og familieterapi samt arrangerer workshops om tvillinger særligt for tvillingeforældre og tvillingegravide. Derudover tilbyder Helle forældrerådgivning samt supervision og konsultativ bistand til skoler, institutioner og pædagogisk psykologisk rådgivning. Helle er en efterspurgt foredragsholder og har i mange år været med i VIP-gruppen i Dansk Center for Undervisningsmiljø.