Hver sin eller samme seng?

Spædbørn har brug for meget søvn, og de har brug for at være trygge, når de skal sove. For spædbørn handler tryghed om fysisk nærhed til deres voksne og spædbørn sover som udgangspunkt bedst i nærheden af deres forældre, men hvordan er det med tvillinger og hver sin eller samme seng.

Sover tvillinger bedst sammen med hinanden eller i hver sin seng og hvad betyder det for deres selvstændighedsudvikling, hvis de sover sammen? Hvornår bør tvillinger evt. lære at sove i hver sin seng? Det er nogen af de spørgsmål, som du får svar på her.

Artiklen er baseret på forskning om tvillinger og samsovning samt psykologfaglig viden om børns søvn generelt.

Læs resten

Tips til gode sovevaner med to babier

Nedenstående råd er baseret på både psykologfaglig viden om børns udvikling generelt samt knap 20 års klinisk erfaring med rådgivning af mere end 1700 tvillingefamilier.

Når det gælder børn, er der aldrig noget, der virker på alle. Prøv dig derfor frem og betragt rådene som inspiration. Mest af alt, så stol på dig selv og dit kendskab til lige præcis dine børn:

  • Lær deres individuelle træthedssignaler at kende
  • Lær dem forskel på dag og nat, vha. forskellige rutiner, forskellige belysning, forskelligt aktivitetsniveau og forskelligt samspil. Nattetid må ikke være lege- eller snakketid.
  • Lav faste ritualer ved puttetid, hvor du hver gang gør tingene på den samme måde. Det giver forudsigelighed og fortæller barnet, hvad der skal ske.
  • Hav en nogenlunde fast døgnrytme med samme vågne/sove tider hver dag
  • Sig en bestemt lyd eller syng en bestemt sang lige før barnet falder i søvn, så det lærer at den lyd betyder ”sovetid”.
  • Hvis I er to forældre, så øv også at være én voksen om at putte to på én gang. Så I ikke altid skal være to voksne, om to børn.
  • Grib de muligheder der er for, at hjælpe dem med at selv finde tilbage til søvnen, ved f.eks. kun at nusse dem let, i stedet for at tage dem helt op, når det kan lade sig gøre.
  • Hold ud – det bliver bedre!
  • Grib de chance der er, for selv at få hvilet og sovet – i stedet for at prioritere praktiske gøremål,
  • Sørg for at temperaturen i soveværelset ikke er for kold eller for varm – og sørg for at de sover på ryggen.

Tvillingers søvn det første år

Med to spædbørn er søvn altid en mangelvare. Det kan synes som et uendeligt marathon at komme igennem at lære to børn gode soverytmer og mange forældre bekymrer sig om, at give deres baby tvillinger dårlige sovevaner.

Her kan det være rart at huske på, at spædbørns udvikling går så hurtigt, at det, der virker i dag måske slet ikke er relevant om nogle måneder. Nogle gange bliver vi så forhippede på, at lære vores spædbørn at sove (fremfor at fokusere på, at alle får mest mulig søvn), at vi glemmer, at ingen teenagere har brug for deres forældres hjælp til at sove.

Det skal nok gå, selvom det kan være en hård tid. Denne artikel handler om, hvordan og hvornår du kan hjælpe dine tvillinger til at lære forskel på nat og dag og hvordan og hvornår, du kan begynde at lære dem at sove selv. God råd til etablering af fælles soverytme og beskrivelser af hvor meget spædbørn kan forventes at sove, finder du i en andre artikler. Nedenfor kan du læse lidt om:

Læs resten

Enæggede forstyrrer hinandens søvn mindre

Det er meget forskelligt, hvordan tvillinger reagerer på at sove sammen, men noget tyder på, at enæggede tvillinger forstyrre hinanden mindre og søger mere nærhed til hinanden, når de bliver lagt i samme seng end tveæggede tvillinger gør, når de sover sammen.

Der spekuleres i, at det kan skyldes  de velkendte bevægelsesmønstre fra fostertilværelsen, som tvillingerne oplever som betryggende, og som har været tydeligst mærkbare for de enæggede tvillinger, der har oplevet mindre adskillelse mellem sig i fostertilværelsen.

Læs resten

Er det godt sove i forældres seng?

Der er stor forskel på hvordan mødre trøster deres børn, afhængig af om, børnene sover i en seng for sig selv eller i deres forældres seng. En amerikansk undersøgelse af 40 mor-barn par med over 1000 timers observation af børnenes søvn, viser at børn, der sover for sig selv er mere ulykkelige, når de vågner om natten.
Læs resten

De vågner efter 20 minutter, når de sover lur

Spædbørn sover typisk cirka 3 lure i løbet af dagen af ca. 1-1½ times varighed. Men med tvillinger kan man ikke altid være sikker på, at de sover samtidig. Måske er den ene lidt længere om at falde i søvn, og vågner til gengæld lidt tidligere end den anden. Når mange spædbørn samtidig har brug for at blive rokket i barnevognen for at falde i søvn, kan det indebærer, at du får meget lidt tid til dig selv, når de endelig sover.

Hvad gør man så, når tvillingerne stort set kun sover 20 minutter samtidig ud af de måske 90 minutter, som de ligger i barnevognen?

Læs resten

Samsovningsmetoden

Der kommer til stadighed flere og flere undersøgelser, som dokumenterer fordelene ved at sove sammen med sine børn. Samsovning fremmer f.eks. kvindens mælkeproduktion, gør natamning lettere og mindsker risikoen for vuggedød.

Sundhedsstyrelsen er ophørt med at fraråde samsovning, efter at det er blevet videnskabeligt afvist, at der skulle være risiko for at børnene bliver mast af deres forældre.

Dertil kan samsovning have en positiv indvirkning på tilknytningen – og nej børn bliver ikke mindre selvstændige af at sove sammen med deres forældre. Trygge børn er selvstændige børn – uanset hvordan trygheden opnåes.

Læs resten

Hvorfor protesterer børn, når de skal sove?

Det er en udbredt antagelse, at de fleste børn protesterer, når de bliver lagt til at sove – også selvom de er trætte. Nogle mener, at det skyldes, at børnene bare ikke vil overgive sig til søvnen eller at barnet endnu ikke har lært at falde i søvn selv. I så fald skulle mennesket være den eneste art, der ikke af sig selv kan finde ud af at sove, når det er træt (overtræthed undtaget).
Læs resten

Spædbørns sovemønster

Alle menneskers søvn veksler mellem let drømmesøvn (såkaldt REM, “rapid eye movement” søvn) og dyb søvn.

Når man skifter fra dyb søvn til REM søvn, befinder man sig lige under grænsen for at vågne. Man registrer på et underbevidst plan, at alt er, som det hele tiden har været, og er der nye lyde, så er det nu, man meget let vågner ved den mindste forandring. For voksne sker dette skift cirka hvert 90. minut.

Problemet med spædbørns søvn er, at det langt ind i det første leveår følger et anderledes mønster; de veksler nemlig mellem dyb søvn og REM søvn cirka hvert 45. minut.

Læs resten