Tvillingers psykologi er stadig præget af patologisk tradition, især mht adskillelse

Omkring 1940érne begynder forskere at interessere sig for tvillingeskabet og tvillingers psykologi. Indtil da har man siden 1922 primært været interesseret i tvillinger i forhold til forskning i arv/miljø spørgsmål. Dortothy Burligham udgiver de første 3 artikler om tvillingers psykologi og beskriver her en række vanskeligheder, som hun mener at være udløst af tvillingerelationen. Burlingham beskriver på denne baggrund tvillingeskabet som en maladaptiv og patologisk relation, der kan hæmme det enkelte barns udvikling og i værste fald medføre psykologisk fejludvikling, hvis ikke man griber ind i tvillingeskabet.

Det første studie af tvillingeskabet får store konsekvenser

Burlinghams konklusioner får store konsekvenser, for de bliver i høj grad en rettesnor for den videre forskning i tvillingeskabets psykologisk betydning, helt frem til vores nutid. År 2000 er udgivelsesår for den nyeste artikel, som jeg har kunnet finde, som ukritisk og uden stillingtagen til generaliserbarheden af hendes studie, citerer hendes konklusion.

Desværre siger Burlinghams studie meget lidt om almindelige tvillingers psykologi. Lad mig uddybe hvorfor. Så skal jeg bagefter komme ind på, hvordan det stadig præger holdningen til tvillinger. Læs resten

Hvad har tvillingeforældre, der har mistet en tvilling, brug for

En gennemgang af den eksisterende litteratur om at miste et spædbarn og den sparsomme litteratur om at miste et tvillingebarn peger på, at det er en særlig situation at være forældre til et tvillingespædbarn, der overlever og et tvillingespædbarn, der dør. Her er nogle af de ting, som tvillingeforældre fremhæver gør en forskel.

Læs resten

Ramt af fødselsdepression – rør ved dit barn!

Når en mor eller far er ramt af længerevarende fødselsdepression, har deres følelsesmæssige forstemthed ofte en negativ indvirkning på forældre-barn tilknytningen.

Børnenes udvikling kan blive forsinket og de kan selv reagere med depressive symptomer som f.eks tilbagetrækning. Læs resten

Tvillingeforældre, der mister en nyfødt, står i en særlig situation

En gennemgang af den eksisterende litteratur peger på, at sorg processen i forbindelse med at miste et tvillingebarn er særlig kompleks, idet forældrene både skal forholde sig til og engagere sig i deres døende eller døde barn og samtidig skal knyttet sig til og være nærværende og sensitive overfor et lille spædbarn, som har brug for tilgængelige og tilregnelige forældre for at kunne udvikle sig og trives.

En gennemgang af den eksisterende litteratur om at miste et spædbarn og den relativt sparsomme litteratur om at et tvillingespædbarn peger på, at tvillingeforældre står i en særlig situation:

Læs resten

Har andengangsfødende tvillingemødre bedre trivsel end førstegangsfødende?

Hvis man har børn i forvejen og bliver gravid med tvillinger, så er der alt andet lige mange ting, man har erfaring med, som kan bidrage til at tilvænningen til omsorgsopgaven med to bliver mindre. Undersøgelser af enkeltfødende påpeger netop, at det kræver mindre tilvænning til omsorgsarbejdet og livet med et spædbarn i huset, hvis moderen har børn i forvejen. Nu har belgiske forskere sammenlignet første- og andengangsfødende, der venter tvillinger.

Læs resten

Partnerens støtte i graviditeten er afgørende for tvillingemødres trivsel 1 år senere

Kvaliteten af forældre-barn forholdet påvirkes af adskillelige faktorer, bl.a. forældrenes trivsel og graden af stress. Denne undersøgelse af 40 belgiske tvillingemødre bidrager til forståelsen af, hvad der kan forudsige tvillingemødres tilpasning og trivsel, når tvillingerne er omkring ét år. Læs resten

Tvillingeskabet er ingen hindring for andre nære relationer

Hidtidige antagelser om tvillingeskabets betydning har primært bygget på undersøgelser af hvor meget tid tvillingerne bruger sammen, hvor meget de ligner hinanden/bliver forvekslet mv. På denne baggrund har man ment, at tvillingeskabet kan blive problematisk for tvillingerne, hvis de kommer til at idealisere tvillingeskabet eller identificere sig med deres tvillingeskab: ”Hvis tvillingeforholdet bliver så tilfredsstillende og nødvendigt for tvillingerne, at det begynder at ekskludere andre og kommer til at stå i vejen for den individuelle vækst, kan tvillingeforholdet begrænse frem for berige tvillingerne”.

Læs resten

Nogle tvillinger er i særlig stor risiko for koncentrations- og adfærdsproblemer

En ny australsk undersøgelse af næsten 4000 tvillinger, har forsøgt at afklare sammenhængen mellem lav fødselsvægt (i relation til fødselstidspunkt) og senere adfærdsmæssige problemer.

Læs resten