Igangsættelse af fødslen

55% af alle tvillinger fødes for tidligt dvs. før 38. graviditetsuge. Tvillinger regnes for fuldbårne, når de fødes i uge 38, og er fødslen ikke gået i gang i uge 38, anbefales det jf. Sandbjerg-guideline for gemelliforløsning (dvs. tvillingeforløsning), at fødslen sættes i gang.

Her kan du downloade en folder om igangsættelse af fødslen.

Følger af for tidlig fødsel – tvillinger kan drage fordel af hinanden

55% af tvillinger fødes for tidligt og kan derfor have forskellige organer, som ikke er færdigudviklede. Typisk drejer det sig om umodne lunger, fordøjelsessystem og immunsystem. Derfor har børnene brug for særlig støtte og overvågning i form af f.eks. sondemad, støtte til vejrtrækningen, kuvøse for at holde temperaturen og medicin mod infektionssygdomme. Dertil er kængurometoden velegnet til at etablere forældre-barn kontakt og styrke barnets immuneforsvar.

Læs resten

Fødsel

Cirka 50% af alle tvillingegravide føder vaginalt og ca. 50% forløser vha. af kejsersnit (de fleste ved planlagt kejsersnit). Enkelte føder tvilling A (den der kommer først) vaginalt og tvilling B ved akut kejsersnit. For enkeltgravide er det typiske tegn på, at fødslen går i gang, at vandet går. Sådan behøver det ikke at være for en tvillingegravid, her kan tegnene være mindre synlige.

Læs resten