Kommunale tilbud til tvillingefamilier

Denne undersøgelse af flerlingefamiliers forhold i Danmark, som jeg lavede i 2003, er den største af sin art nogensinde og den eneste danske undersøgelse. Jeg præsenterede undersøgelsen på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning i 2004.

Undersøgelsen afdækker kommunale tilbud til flerlingefamilier i Danmark fra flerlingernes fødsel til deres skolestart. Formålet var, at få sat fokus på den meget uensartede støtte og vejledningen af flerlingefamilier, som forekommer.

Alle kommuner i Danmark fik tilsendt et spørgeskema og 91,5% svarede (n = 248). Baggrunden for denne undersøgelse er det voldsomt stigende antal familier, som
får flerlinger samt en manglende specificering af serviceloven i forhold til, hvorvidt kommuner skal hjælpe disse familier – trods at en gennemgang af den eksisterende litteratur peger på, at disse familier er særligt belastede og i særlig risiko samt at tvillingers tidligste udviklingsvilkår følgeligt er særligt sårbare. Læs resten

Har andengangsfødende tvillingemødre bedre trivsel end førstegangsfødende?

Hvis man har børn i forvejen og bliver gravid med tvillinger, så er der alt andet lige mange ting, man har erfaring med, som kan bidrage til at tilvænningen til omsorgsopgaven med to bliver mindre. Undersøgelser af enkeltfødende påpeger netop, at det kræver mindre tilvænning til omsorgsarbejdet og livet med et spædbarn i huset, hvis moderen har børn i forvejen. Nu har belgiske forskere sammenlignet første- og andengangsfødende, der venter tvillinger.

Læs resten

Partnerens støtte i graviditeten er afgørende for tvillingemødres trivsel 1 år senere

Kvaliteten af forældre-barn forholdet påvirkes af adskillelige faktorer, bl.a. forældrenes trivsel og graden af stress. Denne undersøgelse af 40 belgiske tvillingemødre bidrager til forståelsen af, hvad der kan forudsige tvillingemødres tilpasning og trivsel, når tvillingerne er omkring ét år. Læs resten