Stress er normen blandt 87% af tvillingefamilier med 0-4 årige børn

Nyere undersøgelse fra USA har fundet, at tvillingefamiliers stress kan inddeles i i 4 hovedstresskategorier, nemlig 1) Følelsesmæssige efterfødselsreaktioner, 2) Ægteskabelige udfordringer, 3) Økonomiske udfordringer og 4) Omsorgsopgaven.

Generelt fandt man, at tvillingeforældres følelsesmæssige tilstand postpartum (dvs. efter fødselen) i højere grad er præget af stress, isolation, depression og ikke mindst udmattelse.

Dernæst var ægteskabelige udfordringer en kilde til stress. Her var det især problemer omkring overhoved at have tid og energi til parforholdet, som gjorde sig gældende, blandt andet pga. træthed og den ekstra omsorgstid, som to spædbørn kræver. Der var i det hele taget tale om en generel mangel på frihed i forhold til at være et par. Nogle par fortalte, at de oplevede, at det at samarbejde som et team, havde bragt dem tættere sammen.

Økonomiske udfordringer i forhold til at skulle købe to af alt lægger, finde større bolig, bil eller gå ned i tid på arbejdet lagde et ekstra pres på flerlingefamilierne. Endelig lægger behovet for at købe sig til praktisk hjælp i hjemmet for at få hverdagen til at hænge sammen også lægge et ekstra økonomisk pres på flerlingefamilier.

Hos flerlingefamilierne fandt man, at det i forhold til omsorgsopgaven var flere forskellige stressende faktorer. Først og fremmest opleves madtiderne som det mest stressende tidspunkt på døgnet, og med 8-10 amninger/madninger i døgnet er det altså en kontinuerlig stressor. Dernæst er det spørgsmål om at få tid til hvert enkelt barn. En anden undersøgelse har fremhævet, at tvillinger har 110 minutter dagligt til deling til kontakt med deres mor, det er altså ikke så underligt, at forældre oplever dette som et stressmoment i hverdagen. Endelig fandt de amerikanske forskere, at tvillingeforældrene aldrig oplever at have nogle pauser fra børnene, hvilket indebære problemer med at opfylde deres egne fysisk behov i forhold til søvn og næring samt at overkomme husholdningsopgaver.

Samlet set konkluderer forskerne, at dén faktor, som i størst grad bidrager til stress blandt nybagte tvillingefamilier er en udpræget mangel på tid!

Kun 13% af de adspurgte flerlingefamilier (alle med flerlinger under 4 år) oplevede ikke tiden som nybagt flerlingeforældre som stressende og følte at de havde tilstrækkelig tid.
47% af de adspurgte familier rapporterede at situationen var meget stressende og hele 40% at det var det mest stressende, de nogensinde havde oplevet. Da oplevelser af stress er mere akutte i situationen end man senere husker dem og deltagerne i denne undersøgelse var flerlingefamilier med flerlinger i alderen 0 til 4 år, er det sandsynligt, at en undersøgelse af udelukkende nybagte flerlingefamilier vil finde en endnu større andel, som oplever situationen meget stressende eller som det mest stressende, de nogensinde har prøvet.

Undersøgelsen fremhæver nybagte flerlingefamiliers behov for hjælp i forhold til at få tiden til at slå til samt behovet for at indrette sig så praktisk som muligt, for at spare tid.

Relateret til danske forhold, hvor en langt større andel af kvinder er på arbejdsmarked, er det sandsynligt, at der vil være et mindre netværk af hjælpende hænder ti danske tvillingefamilier. Dertil er flere børn i Danmark i institution fra omkring 1 års alderen, hvor familien således både skal få to arbejdsliv og et familieliv til at hænge sammen. Der er således ikke noget, der taler for at danske familier skulle opleve mindre stress.

Dette indlæg blev udgivet i Familien og tagget , , , , , af Helle Birkholm-Buch. Bogmærk permalinket.

Om Helle Birkholm-Buch

Tvilling.Info drives af Helle Birkholm-Buch: cand.psych., aut. psykolog, Specialist i Klinisk Psykologi, Børnesagkyndig, selvstændig praktiserende psykolog og tvillingemor. Helene Schwarz Frederiksen: cand.pæd. i pædagogisk psykologi, tvillingefaglig rådgiver, underviser, foredragsholder og tvillingemor. Både Helle og Helene har forsket i tvillinger: Helle er den eneste psykolog i Danmark, som har præsenteret forskning på The International Congres for Twin Research: I 2004 vandt Helle "The Galton Award" på kongressen for verdens hidtil største nationale undersøgelse af kommunale tilbud til flerlingefamilie i 98% af danske kommuner. I 2012 præsenterede Helle et litteraturstudie om betydningen af tvillinger atypiske symmertriske tilknytning - deres indbyrdes tilknytningsmønstre - i forbindelse med skolestart. Helene har i 2019 lavet den største nationale undersøgelse af danske skolers holdninger og praksis i forhold til tvillingers skoleplacering i hhv. hver sin eller samme klasse med deltagelse af knap halvdelen af alle danske skoler. Det er vores personlige oplevelse af mangel på lødig information om tvillingeforholdet og tvillingers udvikling, som er motivationen bag at drive Tvillinger.Info som et videnskabeligt funderet non-profit site baseret på frivilligt arbejde. Helle er til hverdag selvstændig praktiserende psykolog http://birkholm.dk/, hvor hun arbejder med individuel, par- og familieterapi. Spørgsmåls besvares via Tvillinger.Infos Facebook side - så alle får glæde af svaret. Personlig henvendelse kan ske på email.