NYT NYT – Debatforum for dig med tvillinger!

Den 1. juni i år er Tvillinger.Info´s nye debatforum gået i luften – klik på “forum” i menuen og vær med til at sætte debatten igang!

Når man er venter eller har tvillinger er netværk til andre tvillingefamilier utrolig vigtigt. Det giver os mulighed for at spejle os selv i andre i samme situation, fremfor at sammenligne os med forældre til enkeltfødte søskende, som bare har andre betingelser, end vi har. Og det giver os mulighed for at dele erfaringer og gode råd, som faktisk kan bruges til noget, når man har tvillinger!

Der findes forskellige fora rundt omkring på nettet, men intet sted som er specifikt for tvillinger. På Facebook er der nogle gode grupper særligt om tvillinger, men de dukker jo desværre ikke op på en googlesøgning og hvis man ikke har et netværk til nogen, der kender nogen, kan det være svært at komme med i disse on-line netværk.

Med debatten her håber jeg, at gøre det let for alle at finde et netværk til andre med tvillinger. Jeg håber derfor, at I, der allerede har et godt netværk, også vil deltage i debatten her.

På sigt vil der komme årgangsgrupper og lukkede fora m.m., men da det er første gang, at der i Danmark åbnes for et debatforum på et særligt tvillingesite, må forummet udvikle sig i takt med at forskellige behov og ønsker dukker op.

På sitet her vil debatten samtidig være kategoriseret, organiseret og struktureret så man kan søge i gamle indlæg, og finde de oplysninger, tips og tricks, som man lige står og mangler.

Formålet er, at gøre det lettere for tvillingefamilier at finde et netværk til andre med tvillinger og samtidig gøre det let at finde de relevante oplysninger, man søger, når man gerne vil vide, hvordan andre har haft det i præcis den situation, man selv står i.

Dette indlæg blev udgivet i Nyhed og tagget af Helle Birkholm-Buch. Bogmærk permalinket.

Om Helle Birkholm-Buch

Helle er autoriseret psykolog, cand.psych. og har arbejdet med tvillinger og tvillingefamilier siden 2000. Hun har vundet The Galton Award på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning i 2004 for sin nationale undersøgelse af kommunale tilbud til flerlingefamilie. I 2012 har Helle holdt oplæg om betydningen af tvillingers indbyrdes forhold i forbindelse med skolestart på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning. Dertil er Helle selv mor til tvilinger. Helle har psykologklinikken http://www.Familie-Terapi.info i København, hvor hun arbejder med individuel, par- og familieterapi samt arrangerer workshops om tvillinger særligt for tvillingeforældre og tvillingegravide. Derudover tilbyder Helle forældrerådgivning samt supervision og konsultativ bistand til skoler, institutioner og pædagogisk psykologisk rådgivning. Helle er en efterspurgt foredragsholder og har i mange år været med i VIP-gruppen i Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Skriv et svar