Når tvillinger ikke vil dele mor/far – søskendejalousi og rivalisering

Kender du det, at dit ene barn kommer hen til dig, kravler op på skødet af dig og knuger sig ind til dig og måske siger ”du er min mor, kun min mor”….. Det føles SÅ skønt…. I et lille øjeblik…. For du har sikkert lige så tit oplevet, at der ikke går særlig længe før medtvillingen kommer og så også vil op på skødet. Og så har vi balladen – for lige nu er der ingen af dem, der vil dele mor (eller far) og hvis den anden forælder er i nærheden, så kan han/hun måske alligevel slet ikke bruges som erstatning. Resultatet er, at enten bliver nr. 1 ulykkelig og utilfreds eller også bliver nr. 2 ulykkelig og utilfreds!

Vi kan jo ikke give os selv 100% til to individuelle børn simultant! Så hvad kan vi gøre, når begge børn vil have mor (eller far) for sig selv og ikke vil dele?  

Rivalisering, konkurrence og jalousi

Vi taler om rivalisering, når vi skal beskrive, at søskende i nogle situationer relaterer til hinanden som rivaler i forhold til forældrenes kærlighed og opmærksomhed og oplever jalousi. Når søskende konkurrerer om andre ting end forældrenes opmærksomhed, taler vi om, at de konkurrerer.

Jalousi er den almen menneskelige følelse, som opleves, når andre får noget, vi selv ønsker os og savner. Det kan opleves som et lille stik i hjertet eller som en voldsom smerte og det er en helt naturlig følelse, som ingen søskende kommer igennem livet uden at opleve.

Når begge vil have mor (eller far) – for sig selv!

Fra omkring 6-12 måneders alderen og frem til 2-3års alderen kan nogle børn reagerer, som om verden går under, hvis bare mor (eller far) forlader rummet. En af forklaringerne på disse separationsreaktioner er børns tilknytning til deres forældre, hvor de bruger forældrene som tryg base i forhold til udforskning af verden. I takt med at de bliver mere og mere motorisk mobile samtidig med at de ikke før 3-4 års alderen er mere trygge ved at være på afstand af mor/far, kan behovet for nærhed og ”tanke op” øges.

I denne periode kan det være svært at være to, der skal dele én mor (eller far), fordi evnen til behovsudsættelse samtidig endnu ikke er særlig veludviklet.

Når det kommer til søskendes rivalisering, så er det en særlig svær situation for tvillingeforældre, når tvillingerne ikke vil dele. De situationer, hvor den ene skubber den anden væk eller hvor den ene måske udvandrer ulykkelig, fordi den anden kom og ville være med. Her kan det føles som om, at man som forælder bliver tvunget til at vælge den ene til fordel for den anden og at det er lige meget, hvad man gør, så er der én, der bliver frustreret og ked af det.

Der er ikke én ting, som ”fixer problemet” og heller ikke nogen ting, der virker for alle. Flere ting kan være hjælpsomt at være opmærksom på og jeg vil her komme ind på de væsentligste i forhold til tvillinger.

Tag barnets følelser alvorligt

Hvis et barn kommer hen til mor (eller far) og gerne vil have kærlighed og nærhed, så er det underordnet om behovet er motiveret af, at medtvillingen får nærhed og det vækker lysten til også selv at søge nærhed eller om behovet kommer mere ”indefra” barnet selv – behovet er der uanset!

Tag børnenes følelser alvorlig og anerkend deres behov, ved at sætte ord på det, de oplever, f.eks. ”du vil bare rigtig gerne have mor (for dig selv)” eller ”lige nu har du slet ikke lyst til at dele, sådan kan man godt have det”, ”tænk hvis bare mor havde 4 arme og kunne lægge to arme og begge børn på én gang..”.

Én ting er, at børn kan opleve ikke at få deres behov opfyldt, men bare det, at de bliver set og hørt, kan gøre det lettere at tåle.

Afvisning gør ondt

Det er vigtigt at være opmærksom på, at afvisning gør ondt. Det er for meget for et barn at blive afvist af sin mor (eller far), fordi ens søskende vil have mor/far for sig selv og det er endnu værre, hvis det er pga. ens medtvilling. Der skal altid være mulighed for at deltage. Men det er selvfølgelige ikke det samme som, at få lov at afbryde det mor/far og medtvilling har sammen. Det er ok at sige ”lige nu taler jeg med Hjalte og om lidt vil jeg høre på dig”. Det er ikke det samme, som at Hjaltes medtvilling ikke må være med til at lytte på det, Hjalte fortæller.

Tillæg dem ikke motiver, de ikke har

Det er vigtigt ikke at tillægge børnene motiver, de ikke har. Børn er ikke ude på at manipulerer deres omgivelser og tvillinger er ikke motiveret af at skubbe hinanden væk fra nærheden med mor (eller far) eller få deres vilje.

Børn er motiveret af, at få deres behov opfyldt og et af de allervigtigste behov hos det lille barn, er behovet for at føle sig omsluttet af nærhed og tryghed.

I stedet for evt. at fokusere på at opdrage på dem i forhold til f.eks. at være søde ved hinanden og give plads til hinanden eller ikke skubbe hinanden væk osv. og ikke rivalisere, så prøv i stedet at fokusere på, hvordan deres behov for kan imødekommes.

Tilgodese individuelle behov – når det ikke er på bekostning af medtvillingen

Fokus på triadisk relateren betyder ikke, at vi ikke også – i andre situationer – kan fokusere på det enkelte barns individuelle behov for kærlighed og nærhed. Det må bare ikke være på bekostning af medtvillingen, fordi det at blive afvist af mor (eller far) er for hårdt og fordi en sådan afvisning inviterer til mere rivalisering børnene imellem.

Hvis børnene oplever, at man kan risikere at blive afvist af mor til fordel for sin medtvilling, så vil medtvillingen kunne opfattes som en rival i forhold til at få kærlighed og fokus på triaden kan være en måde at imødegå det på.

Afhængig af børnenes alder, kan man enten på forhånd aftale, at nu trænger Axel til at sidde lidt hos mig, hvad har du lyst til at lave, imens eller også må man sige til Axel, at hvis Hjalte vil være med, så er jeg Jeres begges mor (eller far) og jeg kan læse bog for to børn samtidig og så må man lave alenetid på tidspunkter, hvor Hjalte kan være sammen med far (eller mor).

Håndter konflikter med fokus på at styrke deres relation

Tvillingers rivalisering giver ofte konflikter og skænderier, men undersøgelser viser, at graden af søskendekærlighed ikke har noget at gøre med graden af konflikt i deres forhold.

Jo mere engagerede, de er i hinanden, des flere konflikter vil der være.

Konflikterne i sig selv er ikke et problem for deres forhold – vi skal bare være opmærksomme på, at vi håndtere konflikterne så håndteringen styrker deres indbyrdes forhold.

At føle sig nok elsket er ikke det samme som at være lige så ELSKET som…

Undersøgelser viser, at i familier hvor børnene behandles meget ens, er søskenderelationerne præget af mindre rivalisering. Det handler dog ikke om, at give børnene ”lige meget kærlighed”, men om at vise dem hver især, at du elsker dem helt specielt.

I stedet for ”jeg elsker dig og din søster lige meget”, så kan vi sige, ”du er verdens dejligst Freya – ingen vil nogensinde kunne være en dejligere Freya.” Vi må give dem sikker forvisning om, at vi elsker dem, for dem, de er og at de hver især er helt unikke og specielle i sig selv.

Sat lidt på spidsen, kan man bruge det eksempel, hvor manden fortæller sin ægtefælle, at han elsker hende lige så højt som sin mor! Hun vil nok ikke føle sig særlig elsket af denne sammenligning. Forventningen er nok nærmere, at han elsker sin ægtefælle og sin mor forskelligt – og at hans kærlighed til sin ægtefælle, handler om ham og hende – og intet har med hans mor at gøre. Selvom søskende har mere enslignende relationer til deres forældre, er det stadig et spørgsmål om, at være elsket for den man er – og den kærlighed har intet at gøre med kærligheden i nogen andre relationer.

At få lige meget kærlighed er med andre ord langt fra det samme som at føle sig unikt elsket for dem man er.

I triaden (tresomheden) er der mere – ikke mindre kærlighed, at hente for det enkelte barn.

Dette indlæg blev udgivet i Tumling og tagget , , , , , af Helle Birkholm-Buch. Bogmærk permalinket.

Om Helle Birkholm-Buch

Helle er autoriseret psykolog, cand.psych. og har arbejdet med tvillinger og tvillingefamilier siden 2000. Helle har rådgivet > 1500 tvillingefamilier og har undervist skoler og institutioner i tvillingeskabets betydning samt afholdt workshops for tvillingegravide og tvillingeforældre. I 2004 vandt Helle "The Galton Award" på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning for verdens hidtil største nationale undersøgelse af kommunale tilbud til flerlingefamilie. I 2012 præsenterede Helle igen på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning om betydningen af tvillingers indbyrdes tilknytningsmønstre i forbindelse med skolestart - et opgør med den hidtidige forståelse af tvillingers indbyrdes dynamik som en afhængighedsproblematik. Helle er selv mor til tvilinger og det er den personlige oplevelse af mangel på lødig information om tvillingeforholdet og tvillingers udvikling, som er motivationen bag at drive Tvillinger.Info på frivillig non-profit basis. Helle er til hverdag selvstændig praktiserende psykolog http://birkholm.dk/, hvor hun arbejder med individuel, par- og familieterapi. Spørgsmåls besvares via Tvillinger.Infos Facebook side - så alle får glæde af svaret. Personlig henvendelse kan ske på email.