Kolik – et underudviklet nervesystem?

Ca. 10% af en årgang får kolik. Kolik defineres ved mere end 3 timers gråd dagligt, mere end 3 dage ugentligt i min. 3 uger. Der forskes i øjeblikket i spædbørns gråd på bl.a. Københavns Universitet. Begrebet Kolik stammer fra det græske kolikos, hvilket referer til tyktarmen. Begrebet er derfor egentlig misvisende, for det har intet med tarmfunktionen at gøre. I stedet foreslår Marissa Alvarez, som forsker i spædbørns gråd på Københavns Universitet, at man bør anvende begrebet “vedvarende gråd”.

Det man indtil videre ved om vedvarende gråd (kolik) er:

  • Det rammer ikke primært førstegangsfødende (de søger bare hyppigere hjælp).
  • Der lader ikke til at være nogen sammenhæng med moderens kost eller amningen i øvrigt, dvs. ikke noget med allergi.
  • Der er ingen statistisk sammenhæng ml. forældrenes karakteristika og vedvarende gråd (kolik).
  • Det har intet med mavepine, fordøjelsesproblemer eller smerter i øvrigt at gøre, så som forskubbede nakkehvirvler.
  • Det har intet med mælkeallergi at gøre. Selvom mælkeallergi kan føre til øget gråd hos børn, der lider heraf, er der ingen højere frekvens af mælkeallergikere blandt kolikbørn sammenlignet frekvensen af mælkeallergikere blandt ikke-kolik børn.
  • Der er heller ingen sammenhæng mellem dagens aktivitetsniveau og vedvarende gråd (kolik).

M. Alvarez (2001) fandt ved gennemgang af litteraturen på området 96 forskellige “forklaringer” på kolik, lige fra mælkeallergi til uregelmæssig amning eller for hurtig omsorgsreaktion, når barnet græd.

Nogle kolikbørn kan trøstes, ved at man f.eks. går med dem på armen, tager barnevognen ind i stuen og kører hen over dørtrinet ustandseligt, hopper rundt med barnet på armen (i bogstaveligste forstand) eller hvad de desperate forældre nu finder på – andre “kolikbørn” kan ikke trøstes.

Vedvarende gråd (kolik) har vist sig at påvirke forældrenes oplevelse af, hvorvidt de er kompetente forældre eller ej. Det interessante er, at mødre  ikke altid oplever sig som mindre kompetente pga. vedvarende gråd. Faktisk oplever en del sig selv som mere kompetente, jo mere barnet græder, hvorimod fædre generelt oplever sig selv som mindre kompetente jo barnet græder. Vedvarende gråd fører ofte til en formindsket sensitivitet hos forældrene og dermed formindsket kontakt til barnet – i ekstreme tilfælde kan vedvarende gråd føre til fysiske overgreb mod barnet. Vedvarende gråd (kolik) har i sig selv ingen betydning for barnet på lang sigt – det har derimod grådens eventuelle negative virkning på mor-barn forholdet, hvorfor praktisk støtte fra omgivelserne er afgørende.

Forskerens foreløbige tese er, at kolik skyldes et underudviklet nervesystem, som gør, at barnet ikke selv kan regulere sin gråd, når det først går i gang.

For det første græder kolikbørn og ikke-kolik børn lige hyppigt, kolikbørn græder bare i længere tid ad gangen og er vanskeligere at trøste. At årsagen skal findes i et underudviklet nervesystem, underbygges af, at barnet i løbet af de første 3 levemåneder gennemgår nogle udviklingsmæssige forandringer – såkaldte bioadfærdsmæssige skift. For interesserede handler det f.eks. om myelinering af kortikale og subkortikal neurale forbindelse. I perioden forekommer også synlige skift i barnets adfærd, bl.a. begynder det såkaldte sociale smil og evnen til at græde “med vilje”. Søvnrytmen vender også, således at barnet nu begynder sin søvn med dyb søvn frem for REM søvn, som det hidtil har gjort.

Eftersom gråd generelt hyppigst forekommer om aftenen, er det måske årsagen til at kolik ofte er et aften/nat fænomen. Måske er det også derfor, der er en overrisiko for kolik blandt for tidligt fødte.

Dette indlæg blev udgivet i Baby og tagget , af Helle Birkholm-Buch. Bogmærk permalinket.

Om Helle Birkholm-Buch

Helle er autoriseret psykolog, cand.psych. og har arbejdet med tvillinger og tvillingefamilier siden 2000. Hun har vundet The Galton Award på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning i 2004 for sin nationale undersøgelse af kommunale tilbud til flerlingefamilie. I 2012 har Helle holdt oplæg om betydningen af tvillingers indbyrdes forhold i forbindelse med skolestart på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning. Dertil er Helle selv mor til tvilinger. Helle har psykologklinikken http://www.Familie-Terapi.info i København, hvor hun arbejder med individuel, par- og familieterapi samt arrangerer workshops om tvillinger særligt for tvillingeforældre og tvillingegravide. Derudover tilbyder Helle forældrerådgivning samt supervision og konsultativ bistand til skoler, institutioner og pædagogisk psykologisk rådgivning. Helle er en efterspurgt foredragsholder og har i mange år været med i VIP-gruppen i Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Skriv et svar