Motorisk udvikling hos tvillinger

Børn er individuelle og deres udvikling foregår derfor i et individuelt tempo. Generelt er drenge senere end piger (4 uger fra fødselen af, hvilket gradvis udvider sig til 2 års forsinkelse i forhold til piger, når de når puberteten).

Hos for tidligt fødte giver det et bedre billede at tale om reguleret alder, dvs. trække det antal uger, de er født for tidligt fra deres faktiske alder  for at få deres såkaldte biologiske alder (dvs. fra undfangelsestidspunktet).

Enæggede tvillinger udvikler sig som regel mere jævnbyrdigt end tveæggede, men helt jævnbyrdige er deres udvikling som regel ikke.

Mange tvillinger (især enæggede) vokser “lidt på skift”, sådan at den ene nogle gange kan noget før den anden kan eller måske er højere end den anden. Pludselig indhenter den anden og overhaler måske ligefrem i en periode sin medtvilling.

Nedenstående er kun ment som en guide.

Alder

Motoriske færdigheder

nyfødt Refleksbevægelser, ingen kontrol over sine bevægelser
2½ måned Det sociale smil begynder (dvs. rettet med mennesker og ting). Hidtidige smil har været reflektoriske. Tidligere troede man fejlagtigt, at de skyldtes mavepine
3 måneder Hovedkontrol i fremliggende stilling
3-4 måneder Rulle fra side til ryg og tilbage
5 måneder Hovedkontrol i oprette stillinger
5-6 måneder Bevidst rulle fra mave til ryg
6-7 måneder Sidde kortvarigt uden støtte
7-8-9 måneder Kryber
9-10 måneder Komme fra liggende til siddende stilling
9-10-11 måneder Står med støtte
9-10-11 måneder Står på alle fire og vipper
9-10-11 måneder Kravler
9-10-11 måneder Trække sig op til stående, kan ikke komme ned
9-12 måneder Står alene
12-14 måneder Komme fra liggende til stående
11-15 måneder Går alene
Dette indlæg blev udgivet i Baby, Evner, udvikling, vækst og stimulering, Tumling og tagget af Helle Birkholm-Buch. Bogmærk permalinket.

Om Helle Birkholm-Buch

Tvilling.Info drives af Helle Birkholm-Buch: cand.psych., aut. psykolog, Specialist i Klinisk Psykologi, Børnesagkyndig, selvstændig praktiserende psykolog og tvillingemor. Helene Schwarz Frederiksen: cand.pæd. i pædagogisk psykologi, tvillingefaglig rådgiver, underviser, foredragsholder og tvillingemor. Både Helle og Helene har forsket i tvillinger: Helle er den eneste psykolog i Danmark, som har præsenteret forskning på The International Congres for Twin Research: I 2004 vandt Helle "The Galton Award" på kongressen for verdens hidtil største nationale undersøgelse af kommunale tilbud til flerlingefamilie i 98% af danske kommuner. I 2012 præsenterede Helle et litteraturstudie om betydningen af tvillinger atypiske symmertriske tilknytning - deres indbyrdes tilknytningsmønstre - i forbindelse med skolestart. Helene har i 2019 lavet den største nationale undersøgelse af danske skolers holdninger og praksis i forhold til tvillingers skoleplacering i hhv. hver sin eller samme klasse med deltagelse af knap halvdelen af alle danske skoler. Det er vores personlige oplevelse af mangel på lødig information om tvillingeforholdet og tvillingers udvikling, som er motivationen bag at drive Tvillinger.Info som et videnskabeligt funderet non-profit site baseret på frivilligt arbejde. Helle er til hverdag selvstændig praktiserende psykolog http://birkholm.dk/, hvor hun arbejder med individuel, par- og familieterapi. Spørgsmåls besvares via Tvillinger.Infos Facebook side - så alle får glæde af svaret. Personlig henvendelse kan ske på email.