Hvor meget græder spædbørn?

Gennemsnitligt græder spædbørn ca. 2 timer dagligt i løbet af de første 2 levemåneder. Ud over decideret gråd er der også perioder af klynken/uro.

Mest gråd og klynk/uro om aftenen

Mængden af gråd og klynken/uro varierer naturligvis fra dag til dag, men også i forhold til tidspunkt på døgnet. Som det fremgår af nedenstående diagrammer for hhv. gråd og klynken/uro lader det til at toppe om aftenen. Mange forældre kalder da også dette tidspunkt for ”Ulvetimen”.

Nogle børn græder mere end andre

Børn er meget forskellige – også når det kommer til gråd: Nogle spædbørn græder meget lidt, andre græder en hel del. De børn, som græder mere end gennemsnittet, græder kun lidt hyppigere end andre børn. Forskellen lader primært til at består i grådmængden; børn, der græder meget, lader til at være vanskeligere at trøste og græder derfor ofte i længere tid. Nogle undersøgelser peger på, at spædbørn, der har meget kropskontakt, bæres meget, sover sammen med deres forældre (jf. de såkaldte i-favn-principper) græder mindre end børn, som oplever mindre fysisk nærhed.

Gennemsnitligt antal grådepisoder (og varighed) i løbet af et døgn

Gennemsnits barnet
(mindre end 120 min. i døgnet)

Børn, der græder meget
(120-179 min. i døgnet)

Antal grådepisoder Grådepisodernes varighed Antal gråd episoder Grådepisodernes varighed
3 uger gammel 6 5 min. 8 11 min.
6 uger gammel 5 5 min. 7 10 min.
12 uger gammel 4 3 min. 5 10 min.

 

Dette indlæg blev udgivet i Baby, Gråd og trøst af to og tagget , , af Helle Birkholm-Buch. Bogmærk permalinket.

Om Helle Birkholm-Buch

Tvilling.Info drives af Helle Birkholm-Buch: cand.psych., aut. psykolog, Specialist i Klinisk Psykologi, Børnesagkyndig, selvstændig praktiserende psykolog og tvillingemor. Helene Schwarz Frederiksen: cand.pæd. i pædagogisk psykologi, tvillingefaglig rådgiver, underviser, foredragsholder og tvillingemor. Både Helle og Helene har forsket i tvillinger: Helle er den eneste psykolog i Danmark, som har præsenteret forskning på The International Congres for Twin Research: I 2004 vandt Helle "The Galton Award" på kongressen for verdens hidtil største nationale undersøgelse af kommunale tilbud til flerlingefamilie i 98% af danske kommuner. I 2012 præsenterede Helle et litteraturstudie om betydningen af tvillinger atypiske symmertriske tilknytning - deres indbyrdes tilknytningsmønstre - i forbindelse med skolestart. Helene har i 2019 lavet den største nationale undersøgelse af danske skolers holdninger og praksis i forhold til tvillingers skoleplacering i hhv. hver sin eller samme klasse med deltagelse af knap halvdelen af alle danske skoler. Det er vores personlige oplevelse af mangel på lødig information om tvillingeforholdet og tvillingers udvikling, som er motivationen bag at drive Tvillinger.Info som et videnskabeligt funderet non-profit site baseret på frivilligt arbejde. Helle er til hverdag selvstændig praktiserende psykolog http://birkholm.dk/, hvor hun arbejder med individuel, par- og familieterapi. Spørgsmåls besvares via Tvillinger.Infos Facebook side - så alle får glæde af svaret. Personlig henvendelse kan ske på email.