Fordele og ulemper ved barnevogne vs. kombivogn samt voksipose vs. lifte

Valg af udstyr er i vid udstrækning en smagssag. Jeg vil anbefale dig, at netværke med andre tvillingegravide og erfarne tvillingeforældre, så I kan diskutere de nyeste vognes fordele og ulemper. Her kan du se en erfaren tvillingemors gode råd om valg af barnevogne eller kombivogne samt få lidt tips omkring voksiposer.

Tak til Sasja Frahm Olsen, erfaren mor til tvillinger og underviser i fødselseforberdelse for tvillingegravide.

Kombivogne

  • Kan bruges som både barnevogn og klapvogn
  • Er ofte lettere – både at løfte (f.eks. ind og ud af bilen) og de er lettere at køre og dreje med
  • Har indbygget klapvogn
  • Kan nogle gange kræve to separate lifte, så børnene ikke kan putte med hinanden / eller vække hinanden, hvis det er dét, de gør.

Tænk på:

  • Drejelige forhjul
  • Skal være bred nok til, at børnene kan sidde der, til de er 4 år og ikke længere har brug for klapvogn
  • Skal være nem at vende (og så børnene ikke får sol i øjnene)
  • Det er muligt, at børnene kan ligge i hver sin lift eller i samme lift alt efter behov.
  • De fås billigere i Tyskland

Klassiske barnevogne

  • Bedre liggekomfort for børnene, især når vognen står på ujævnt underlag
  • Børnene kan også sidde op med særlig rygstøtte, som kan tilkøbes
  • Har en mere rygvenlig højde, når du skal give sut osv.

Tænk på:

  • Ringe i bunden til seler til børnene og hul i madrassen til selerne
  • Lufthjul er mest behagelige, men kan punktere
  • Kan den klappes sammen og være i bilen (samtidig med to autosæder med børn i) – sørg for at prøve det af og ikke bare måle, om det kan lade sig gøre
  • Kan den komme ind og ud af havelåger, hoveddøre osv.?
  • Opbevaringsplads nedenunder
  • De holder godt, så en brugt vogn kunne være en idé

Tilbehør

  • Regnslag – nyttigt
  • Parasol – bare irriterende (hæng en stofble for, når de sover)
  • Dinglende dyr – kan underholde dem i timer

Voksiposer

  • Er en kombination af ligge/legetæppe og lift – kan fåes med både vinter- og sommerdyne i.
  • Materiale – sørg for, at de er lavet af et åndbart materiale og ikke polyester, der er ubehageligt at ligge og sove i.
  • Sørg for, at den du køber kan tåle vaskemaskinen og tumbleren
  • Nogle mener, at de dyre origninale har en bedre pasform
  • Sørg for, at der kan være to stk. i barnevognen? Ofte skal man save et par cm. af hver af de plader som er i bunden af voksiposen, for, at de kan være der – men nogle forhandler særlige smalle voksiposer, så der er plads til to ved siden af hinanden i vognen.

Lifte

  • Fås i bløde og hårde udgaver.
  • De hårde udgaver er mere velegnede til at stille på gulvet med et sovende barn i, hvis der er større børn eller hund, der hvor du ofte stiller liften på gulvet.

 

Dette indlæg blev udgivet i Baby, Gravid og tagget , af Helle Birkholm-Buch. Bogmærk permalinket.

Om Helle Birkholm-Buch

Helle er autoriseret psykolog, cand.psych. og har arbejdet med tvillinger og tvillingefamilier siden 2000. Hun har vundet The Galton Award på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning i 2004 for sin nationale undersøgelse af kommunale tilbud til flerlingefamilie. I 2012 har Helle holdt oplæg om betydningen af tvillingers indbyrdes forhold i forbindelse med skolestart på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning. Dertil er Helle selv mor til tvilinger. Helle har psykologklinikken http://www.Familie-Terapi.info i København, hvor hun arbejder med individuel, par- og familieterapi samt arrangerer workshops om tvillinger særligt for tvillingeforældre og tvillingegravide. Derudover tilbyder Helle forældrerådgivning samt supervision og konsultativ bistand til skoler, institutioner og pædagogisk psykologisk rådgivning. Helle er en efterspurgt foredragsholder og har i mange år været med i VIP-gruppen i Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Skriv et svar