Et døgn med 8 uger gamle tvillinger

Her kan du set et typisk døgn for 8 uger gamle tvillinger, der bliver ammet (uden flasketilskud) og hvor forældrene forsøger, at få børnene til at køre fælles rytme. Denne familie har i forvejen 2 børn og altså er rimelig erfaren ud i spædbarnsomsorg.
Nogle børn sover naturligvis mere og andre mindre. Generelt er det ikke unormalt, at 8 uger gamle børn er vågne ca. 2 timer ad gangen og gerne vil ammes med ca. 2 timers interval. Flaskebørn er typisk mætte i længere tid og har mindre tid, hvor de er vågne.
I nedenstående bruges ordet “opgave fri tid”. Hermed menes tid, hvor man ikke ammer, bader, skifter ble m.v. – altså reelt tid til at være sammen med børnene, uden at samværet har et specifikt formål.

I korte træk
Hvis tvillingemoderen går i seng kl. 21.30 og vækkes 4-5 gange, sammenlagt får hun et sted mellem 6½ og 7½ times afbrudt søvn, forudsat, at far klarer bleskiftene, mens mor ammer. Far kan dog heller ikke sove, når der skal ammes, han skal hjælpe med at lægge børnene til og med at bøvse undervej. Far får altså heller ikke mere end 6½-7½ times søvn med 3-5 afbrydelser.

I løbet af en dag (fra kl. ca. 08 til 20.00), har man haft tid til 1 time og 10 minutters ”opgavefri” samvær med sine tvillinger (35 minutter per barn). Og så er der jo de større børn! Gudskelov føles det som forældre ikke af så lidt.

Dagens forløb
Vågner 8.30 (den ene vækkes)
Dobbeltammer i 30 minutter.
Bleskift x 2 og tøj på (20 minutter)
Samvær, nus m.m.
Sove 9.30
(Vågne børn i ca. 1 time. 10 minutters ”opgavefri” samvær. De sover nu 45 minutter samtidig: Mor går i bad og spiser morgenmad og gør ammepladsen klar til næste gang).

Tvilling A vågner 10.15
Enkeltammer A i 20 minutter
Tvilling B vågner 10.35
Dobbeltammer i 20 minutter.
A er mæt. Enkeltammer B i 10 minutter
Bleskift x 2 (15 minutter)
Samvær og nus m.m.
A bliver træt 11.15. B er ikke helt soveklar. A holdes hen med lidt nus og snak.
Begge puttes 11.25. B sover først 11.45
(Vågne børn i ca. 1½ time. Der blev ingen tid til ”opgavefri” samvær. De sover nu 1½ time samtidig: Mor smør frokost og spiser, vasker op fra aftensmaden, sætter en vaskemaskine over og lægger en anden sammen. Gør ammepladsen klar til næste gang. Giver hvert barn sut 1 gang og rokker hver gang barnevognen 5-10 minutter).

Tvilling A vågner 13.15, men rokkes og holdes hen til 13.30: A vågner og B vækkes
Dobbeltammer i 45 minutter
Bleskift x 2 (15 minutter)
Samvær og nus m.m.
B laver stort i bleen: Bleskift (10 minutter)
A bliver træt 15.30, men holdes hen.
Begge puttes 15.40. Begge sover næsten samtidig.
(Vågne børn i 2 timer og 15 minutter. 60 minutters ”opgavefri” samvær. De sover nu ca. 1½ time samtidig: Mor går på toilettet, smør sig en mad og spiser, hænger vasketøj op og sætter en ny maskine over, gør ammepladsen klar til næste gang, giver sut 1 gang og rokker i 5-10 minutter. Sover måske med lidt held i ½ time eller taler i telefon med bedstemor, som spørg til børnene i 10 minutter, koger sutterne, rydder lidt op og tømmer blespanden).

Tvilling B vågner kl. 17.10. A vækkes.
Dobbeltammer i 40 minutter
Bader og pusler A i 30 minutter
Bader og pusler B i 30 minutter (hvis far er kommet hjem bader han B, mens mor pusler A og der spares ca. 15 minutter)
Dobbeltammer i 20 minutter
Begge sover næsten samtidig kl. 19.15
(Vågne børn i ca. 2 timer. Ingen tid til ”opgavefri” samvær. De sover nu 2½ time samtidig: Mor og far laver aftensmad og spiser, rydder op efter aftensmaden, lægger vasketøj sammen, rydder lidt op, giver sut 2 gange og trøster i alt ca. 20 minutter. Mor og far går i seng kl. 21.30-22.00).

Nattens forløb
Tvilling B vågner og vækker tvilling A kl. 22.30
Dobbeltammer i 30 minutter, far hjælper til med at bøvse.
Begge sover videre kl. 23.00.

Tvilling B vågner kl. 01.00 (mor er træt og orker ikke at vække A, for at dobbeltamme):
Enkeltammer B i 20 minutter
Bleskift (15 minutter)
Sover kl. 01.40

Tvilling A vågner kl. 02.10 (B vil ikke vækkes og have):
Enkeltammer A i 20 minutter
Bleskift og putte (15 minutter)
Sover kl. 02.50

Tvilling B vågner 03.30, holdes hen med sut og nus til 03.40. Tvilling A vækkes.
Dobbeltammer i 30 minutter
Begge sover kl. 04.00

Tvilling A vågner kl. 06.00 (han var jo ikke så sulten kl. 03.30 og spiste derfor ikke så meget som B) Tvilling B vækkes.
Dobbeltammer i 30 minutter
Begge starter dagen nu eller måske med lidt held sover de til 8.30.

Dette indlæg blev udgivet i Baby og tagget af Helle Birkholm-Buch. Bogmærk permalinket.

Om Helle Birkholm-Buch

Helle er autoriseret psykolog, cand.psych. og har arbejdet med tvillinger og tvillingefamilier siden 2000. Hun har vundet The Galton Award på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning i 2004 for sin nationale undersøgelse af kommunale tilbud til flerlingefamilie. I 2012 har Helle holdt oplæg om betydningen af tvillingers indbyrdes forhold i forbindelse med skolestart på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning. Dertil er Helle selv mor til tvilinger. Helle har psykologklinikken http://www.Familie-Terapi.info i København, hvor hun arbejder med individuel, par- og familieterapi samt arrangerer workshops om tvillinger særligt for tvillingeforældre og tvillingegravide. Derudover tilbyder Helle forældrerådgivning samt supervision og konsultativ bistand til skoler, institutioner og pædagogisk psykologisk rådgivning. Helle er en efterspurgt foredragsholder og har i mange år været med i VIP-gruppen i Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Skriv et svar