Tvillingeskabet giver tvillinger bedre sociale kompetencer

Hvordan påvirker tvillingeskabet kvaliteten af andre nære relationer?

Frem til 2016 havde stort set alle hidtidige undersøgelser af tvillingeskabet primært haft fokus på den negative effekt tvillingeskabet mentes at have på tvillingernes forhold til andre. Man havde bl.a. ment, at tvillingeskabet kunne blive problematisk for tvillingerne, hvis de kom til at idealisere tvillingeskabet og/eller identificere sig med deres tvillingeskab frem for at blive to selvstændige og uafhængige individer. Og man havde ment, at tvillingeskabet kunne blive “for tæt” en relation og indesluttende tvillingerne socialt, således at de ikke havde behov for andre nære relationer – at de havde nok i hianden. Hermed mente man faktisk også, at det ville være vanskeligere for tæt knyttede tvillingerne at etablere nære venskaber med andre, med mindre de først blev mere uafhængige og løsrevet fra hinanden.

Disse fejlantagelser om tvillingeskabet som en selvtilstrækkelig og socialt hæmmende relation afviste canadiske forskere for første gang i en stor interviewundersøgelse med over 200 tvillingepar. Forskerne ønskede at undersøge, hvorvidt tvillingeskabet måske kan virke befordrende for tvillingernes relationer til andre mennesker. Læs resten

Hvordan oplever tvillinger hinanden i fostertilværelsen?

Der findes beretninger, om at efterladte tvillinger, der har mistet deres medtvilling, før de blev født, kan have en udefinerbar oplevelse af at have mistet noget, som de ikke har bevidste erindringer. Nogle fortæller, at de altid har haft en følelse af at mangle noget, at savne næsten en del af sig selv. Men hvad ved vi egentlig om, hvordan tvillinger oplever hinanden i fostertilværelsen?

Man kan ikke rigtig undersøge det ufødte barns psykiske liv og derfor er der ikke nogen dokumenteret viden om, hvordan tvillinger oplever hinanden i forstertilværelsen.

Vi ved dog en del om fosterets udvikling og dette sammen med ultralydsobservationer sammenholdt med observationer af nyfødte tvillingers samspilskontakt giver os alligevel en vis adgang til, hvordan tvillinger oplever hinanden, allerede inden de bliver født.

Læs resten

Tvillingers psykologi er stadig præget af patologisk tradition, især mht adskillelse

Omkring 1940érne begynder forskere at interessere sig for tvillingeskabet og tvillingers psykologi. Indtil da har man siden 1922 primært været interesseret i tvillinger i forhold til forskning i arv/miljø spørgsmål. Dortothy Burligham udgiver de første 3 artikler om tvillingers psykologi og beskriver her en række vanskeligheder, som hun mener at være udløst af tvillingerelationen. Burlingham beskriver på denne baggrund tvillingeskabet som en maladaptiv og patologisk relation, der kan hæmme det enkelte barns udvikling og i værste fald medføre psykologisk fejludvikling, hvis ikke man griber ind i tvillingeskabet.

Det første studie af tvillingeskabet får store konsekvenser

Burlinghams konklusioner får store konsekvenser, for de bliver i høj grad en rettesnor for den videre forskning i tvillingeskabets psykologisk betydning, helt frem til vores nutid. År 2000 er udgivelsesår for den nyeste artikel, som jeg har kunnet finde, som ukritisk og uden stillingtagen til generaliserbarheden af hendes studie, citerer hendes konklusion.

Desværre siger Burlinghams studie meget lidt om almindelige tvillingers psykologi. Lad mig uddybe hvorfor. Så skal jeg bagefter komme ind på, hvordan det stadig præger holdningen til tvillinger. Læs resten

Tvillingers identitetsudvikling er ikke problematisk

Størstedelen af den sparsomme litteratur om tvillinger på dansk, der er rettet mod forældre og faggrupper, der har daglig kontakt med børn, er mere eller mindre baseret på en forestilling om, at det er vanskeligt for tvillinger at udvikle en selvstændig identitet, og at dette kan bunde i en forstyrret relation til moderen (Her og videre i artiklen bruges ordet mor; men det kan lige så vel være far eller anden vigtig omsorgsperson, der træder i rollen som forælder).  Dette på trods af at der ifølge den nyere forskning tilsyneladende er meget lidt belæg for at problematisere tvillingers identitetsudvikling.

Læs resten

Tvillinger deler ofte venner

To forskere fra Queensland University of Technology har undersøgt, hvordan tvillingers venskaber i de tidlige barndomsår adskiller sig fra enlingers venskaber. Undersøgelsen vedrørte 60 tvillingebørn i alderen 5-11år.

Først og fremmest fandt forskerne, at tvillingebørn ikke har et mindre antal venner end enlinger. Men at tvillingebørns venskaber især adskiller sig fra enlingers venskaber, fordi tvillinger ofte deler venner – det gør enlinger ikke. Læs resten

Tvillingers konflikter i børnegruppen

Tvillinger i samme børnegruppe kan have flere og mere intense konflikter med hinanden end andre jævnaldrende børn har med hinanden. Det kan indebærer, at tvillingernes indbyrdes forhold kan blive problematiseret. Meget afhænger dog af, hvilket syn man har på konflikter samt hvilken forståelse man har for, hvad det vil sige at være tvilling.

Læs resten

Rivaliserer tvillinger mere eller mindre end andre søskende?

Søskende er fra en tidlig alder hurtige til at reagere på enhver form for opmærksomhed, som deres søskende får, og de kan være optagede af at rivalisere om at være den, der får mest opmærksomhed. To undersøgelser har sammenlignet tvillinger med enkeltfødte søskende, herunder pseudotvillinger.  Læs resten

Hvordan ER det at være tvilling?

Hvordan mon det er, at være tvilling? Alverdens teorier om og undersøgelser af kan ikke afdække og indkredse, hvordan det opleves mere præcist end tvillinger selv kan beskrive det. Ultimativt er det kun tvillinger selv, der ved, hvordan det er at være tvilling.

Når adspurgt fremhæver tvillinger i pubertetsalderen følgende 10 hovedtemaer omkring deres tvillingeskab: Læs resten

Hvordan udvikles identitet?

Identitet er ikke medfødt, det udvikles i samspillet med omgivelserne og grundlægges i det tidlige samspil mellem forældre og barn. Psykologen Erik Erikson er berømt for sin teori og hvordan identiteten udvikles i særlige psykosociale faser. Her præsenteres den nuværende empiriske viden om, hvordan identiteten udvikles uden relation til én specifik teori.

Læs resten