Enæggede tager fejl af sig selv og hinanden

Det har længe været en udbredt antagelse i litteraturen, at enæggede tvillinger bl.a. på grund af deres fysiske ligheder udvikler en uhensigtsmæssig gensidig identifikation, som kan hæmme udviklingen af en sund jeg-identitet.

Det hævdes i Komiteen for Sundhedsoplysnings aktuelle pjece om tvillinger, at tvillinger er i risiko for at udvikle en problematisk identitet, hvor de ikke kan adskille sig selv fra hinanden – men har en symbiotisk sammensmeltet identitet.

Enæggede er senere til at genkende sig selv

En del af den dokumentation, der bruges som belæg, for påstanden om at tvillingers identitet kan smelte sammen i en symbiose, har været undersøgelser, som viser, at enæggede tvillinger faktisk er senere end andre børn til at genkende sig selv. Men holder det?

Læs resten

Hver sin eller samme seng?

Spædbørn har brug for meget søvn, og de har brug for at være trygge, når de skal sove. For spædbørn handler tryghed om fysisk nærhed til deres voksne og spædbørn sover som udgangspunkt bedst i nærheden af deres forældre, men hvordan er det med tvillinger og hver sin eller samme seng.

Sover tvillinger bedst sammen med hinanden eller i hver sin seng og hvad betyder det for deres selvstændighedsudvikling, hvis de sover sammen? Hvornår bør tvillinger evt. lære at sove i hver sin seng? Det er nogen af de spørgsmål, som du får svar på her.

Artiklen er baseret på forskning om tvillinger og samsovning samt psykologfaglig viden om børns søvn generelt.

Læs resten

Tvillingers typiske konflikter og gode råd til at håndtere dem

Tvillinger kan have konflikter om uendelig mange ting, og nogle gange opleves det som om, de ikke laver andet end at skændes og slås. Her kan du læse om nogle af de helt typiske konflikter mellem tvillinger og få gode råd til, hvad du kan gøre i de forskellige situationer.

Fokus i denne artikel er på konflikter mellem tvillingerne og ikke forældres konflikter med børnene. Mange af rådene nedenfor kan bruges i forskellige konfliktsituationer og ikke kun på den konkrete situation, som de er beskrevet i forhold til.

Læs resten

Når tvillinger ikke vil dele mor/far – søskendejalousi og rivalisering

Kender du det, at dit ene barn kommer hen til dig, kravler op på skødet af dig og knuger sig ind til dig og måske siger ”du er min mor, kun min mor”….. Det føles SÅ skønt…. I et lille øjeblik…. For du har sikkert lige så tit oplevet, at der ikke går særlig længe før medtvillingen kommer og så også vil op på skødet. Og så har vi balladen – for lige nu er der ingen af dem, der vil dele mor (eller far) og hvis den anden forælder er i nærheden, så kan han/hun måske alligevel slet ikke bruges som erstatning. Resultatet er, at enten bliver nr. 1 ulykkelig og utilfreds eller også bliver nr. 2 ulykkelig og utilfreds!

Vi kan jo ikke give os selv 100% til to individuelle børn simultant! Så hvad kan vi gøre, når begge børn vil have mor (eller far) for sig selv og ikke vil dele?

Når det kommer til børn og børneopdragelse, så er der ikke noget, som virker hver gang. Følgende input til, hvordan disse svære situationer kan håndteres, er baseret på, hvad jeg som psykolog ved om børns udvikling og hvad jeg specifikt ved om tvillinger. Når det gælder lige netop dine børn – så er det dig, der er eksperten.

Læs resten

Tvillingers søskendejalousi og millimeterdemokrati

Børn er fra tidligt af meget sensitive overfor enhver opmærksomhed rettet mod deres søskende og reagerer hurtigt, hvis de oplever, at deres søskende får noget, som de gerne selv vil have.

Men der er til dato ikke nogen velunderbygget teoretisk ramme til at forklare og forstå søskendes måder at relatere til hinanden på. Jalousi og rivalisering har traditionelt været opfattet som en primær drivkraft, men herved er prosociale og altruistiske aspekter blevet overset, som en mulig forklaring på tvillingers millimeterdemokrati.

Det er vigtigt, at forstå søskendejalousi udenfor rammen af søskende som rivaler.

Her får du en psykologfaglig vinkel på en prosocial og altruistisk forståelse af, hvad det handler om, når dine tvillinger rivaliserer og er optaget af millimeterdemokrati. Du får også lidt input, hvad hvilken betydning denne forståelse har for vores håndtering af bl.a. forskels- og lighedsbehandling.

Læs resten

Børns svære følelser kræver trøst – og medtvillingen kan med fordel inddrages

Når børn overvældes af deres vrede, frustration eller kede følelser, er trøst og beroligelse utrolig vigtig. Det lærer barnet, at mærker sine egne følelser og fremmer dets udvikling af empati (dvs. indlevelse i andres følelser), og så styrker det barnets selvværd – både når det modtager trøst og således føler sig hørt og mærket, og når det giver trøst og således føler sig betydningsfuld. Trøst er en 3 trins proces, som medtvillingen med fordel kan inddrages i.

Læs resten

Tvillingers konflikter i børnegruppen

Tvillinger i samme børnegruppe kan have flere og mere intense konflikter med hinanden end andre jævnaldrende børn har med hinanden. Det kan indebærer, at tvillingernes indbyrdes forhold kan blive problematiseret. Meget afhænger dog af, hvilket syn man har på konflikter samt hvilken forståelse man har for, hvad det vil sige at være tvilling.

Læs resten

Hvorfor protesterer børn, når de skal sove?

Det er en udbredt antagelse, at de fleste børn protesterer, når de bliver lagt til at sove – også selvom de er trætte. Nogle mener, at det skyldes, at børnene bare ikke vil overgive sig til søvnen eller at barnet endnu ikke har lært at falde i søvn selv. I så fald skulle mennesket være den eneste art, der ikke af sig selv kan finde ud af at sove, når det er træt (overtræthed undtaget).
Læs resten

Motorisk udvikling hos tvillinger

Børn er individuelle og deres udvikling foregår derfor i et individuelt tempo. Generelt er drenge senere end piger (4 uger fra fødselen af, hvilket gradvis udvider sig til 2 års forsinkelse i forhold til piger, når de når puberteten).

Hos for tidligt fødte giver det et bedre billede at tale om reguleret alder, dvs. trække det antal uger, de er født for tidligt fra deres faktiske alder  for at få deres såkaldte biologiske alder (dvs. fra undfangelsestidspunktet).

Enæggede tvillinger udvikler sig som regel mere jævnbyrdigt end tveæggede, men helt jævnbyrdige er deres udvikling som regel ikke.

Læs resten