Ammepositioner

Øverst i midten ses en parallel ammeposition. Denne position er rigtig god, når børnene bliver større, og så behøver man ikke ammepuden længere. Man sidder bedst, hvis man sidder meget tilbagelænet og med benene på en skammel.
Hvis man har problemer med for meget mælk/tendens til brystbetændelse, så brug en ammeposition, hvor barnets hage peger i den retning, hvor brystspændingerne er. Så er det disse mælkekamre, der tømmes først.

Her ses en liggende ammeposition, og så er der ikke brug for ammepude. Det hjælper dog, at have puder under albuerne, så man ikke får ondt i ryg og nakke. Hvis børnenes hoved skal højere op for at nå brystet, kan du bukke armene, så dine hænder rør dine skuldre og børnenes hoveder hviler på bagsiden af din underarm. Denne position bliver lettere, når børnene bliver større.
Det kan godt tage en måneds tid at finde en god ammeposition, hvor ammepude og hvad der ellers skal til fungerer nogenlunde.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Baby og tagget , af Helle Birkholm-Buch. Bogmærk permalinket.

Om Helle Birkholm-Buch

Helle er autoriseret psykolog, cand.psych. og har arbejdet med tvillinger og tvillingefamilier siden 2000. Hun har vundet The Galton Award på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning i 2004 for sin nationale undersøgelse af kommunale tilbud til flerlingefamilie. I 2012 har Helle holdt oplæg om betydningen af tvillingers indbyrdes forhold i forbindelse med skolestart på Den Internationale Kongres for Tvillingeforskning. Dertil er Helle selv mor til tvilinger. Helle har psykologklinikken http://www.Familie-Terapi.info i København, hvor hun arbejder med individuel, par- og familieterapi samt arrangerer workshops om tvillinger særligt for tvillingeforældre og tvillingegravide. Derudover tilbyder Helle forældrerådgivning samt supervision og konsultativ bistand til skoler, institutioner og pædagogisk psykologisk rådgivning. Helle er en efterspurgt foredragsholder og har i mange år været med i VIP-gruppen i Dansk Center for Undervisningsmiljø.